patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Der er formodentlig intet felt, hvor de to nævnte forandringer i det økonomiske
system – privatiseringsbølgen og udbredelsen af intellektuel ejendomsret – spiller
stærkere sammen end netop i den globale biotek-industri. Eksempelvis har fire af
verdens største selskaber, hvis økonomiske position gennem årtier var bygget på
den petrokemiske industri (olien), siden 1996 afhændet store dele af deres kemiske
virksomhed for i stedet at kunne koncentrere sig om genetisk forskning, udvikling
af nye genteknologier og produkterne herfra – det drejer sig om Monsanto,
Novartis, DuPont og Aventis. Disse og andre selskaber har sat enorme ressourcer
ind på at finde og patentere nyttige gener og genstrenge i håb om, at de kan finde
anvendelse i fremtidig produktion af fødevarer, medicin, kunstfibre, kommunikationsudstyr,
energikilder, osv. På en vis måde kan det se ud som om, klodens samlede
genmasse er i færd med at overtage mineralernes og de fossile brændslers
rolle som Den Nye Økonomis hovedråstof. I debatten om naturens integritet i
almindelighed og om genpatenter i særdeleshed er der med andre ord gigantiske
økonomiske interesser på færde. 83
Bortset fra de globale retfærdighedsproblemer, som denne udvikling rejser, kan det
også betegnes som en krænkelse af naturen, at så væsentlige dele af den – fra gener
til grundvand – i løbet af få tiår er blevet eksproprieret fra at ”tilhøre” naturen (det
vil sige en form for allemandseje) til at tilhøre privatøkonomiske interesser, der
arbejder med det formål at sikre aktionærerne det størst mulige afkast.
I en vis forstand kan denne udvikling ses som den foreløbige kulmination af det
syn på naturen og på menneskets stilling i naturen, som har vundet udbredelse de
seneste 400 år. Kort sagt: Det menneskelige intellekt er det iagttagende subjekt,
naturen og universet er blot objekt for vor systematiske analyse og teknologiske
manipulationssnilde. I løbet af det 20. århundrede, især århundredets sidste del,
har denne opfattelse af naturen som råstof eller ressource for menneskets selvud-
82 Det er på den baggrund, man må forstå den enorme betydning, alle store aktører i WTO tillagde forhandlingerne
om og vedtagelsen af den såkaldte TRIPS-aftale (Trade Related Aspects of Intellectual
Property Rights), der blev gældende fra 1995.
83 I 2000 konstaterede den amerikanske samfundskritiker, Jeremy Rifkin, at ti biotek-selskaber kontrollerede
32% af hele verdens handel med såsæd (opgjort til 23 milliarder US-$) – Monsanto alene 33% af
soya-markedet, 15% af markedet for majssæd, og 85% af det amerikanske bomuldsmarked (Jeremy
Rifkin. 2000. The Age of Access: How the Shift from Ownership to Access is Ttransforming Capitalism.
London. P.66-67). Det drejer sig her om genetisk modificeret sæd, som er beskyttet af leverandørens
patentret – og både Monsanto og andre biotek-selskaber har gjort det klart, at de agter at sagsøge bønder,
som tillader sig at genanvende deres patentbeskyttede høst som såsæd i næste sæson.
MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|71