patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

”Lægemidler er kemiske stoffer og blandinger heraf, der har terapeutisk eller profylaktisk
virkning på mennesker eller dyr. Efter ændringen i 1983 behandles de som udgangspunkt
som andre kemiske forbindelser, dvs. der er mulighed for stofpatenter, fremgangsmådepatenter
og anvendelsespatenter… Stofpatenter (produktpatenter) inden for lægemiddelindustrien
har en ubegrænset produktbeskyttelse, idet PTL § 8, stk. 2, 2. pkt. foreskriver, at en
bestemt anvendelse ikke skal (men jo gerne må) angives i patentkravet. Sådanne angivelser
skal derimod forefindes i beskrivelsen i overensstemmelse med Patentlovens almindelige
regler. Man skal således redegøre for den terapeutiske effekt i beskrivelsen.
Fremgangsmådepatenter kan meddeles, selv om stoffet er kendt, og selv om også dets anvendelse
inden for lægemiddelområdet måtte være kendt. Patentet dækker kun den angivne
fremstillingsmetode (og de for en fagmand nærliggende).
Anvendelsespatenter – dvs. patenter på en ny anvendelse af et kendt stof – kan udstedes, men
da med respekt for særreglen i PTL § 2, stk. 4. Indholdet af denne særregel er imidlertid noget
dubiøst. For det første kan det drøftes, med hvilken grad af specifikation anvendelsen skal
angives. For det andet rejser bestemmelsen tvivl om muligheden af at patentere den såkaldte
2. indikation. Hvad det første angår, kunne det synes naturligt at kræve en ret præcis angivelse
af den eller de sygdomme, som stoffet er virksomt mod. Efter europæisk praksis synes
en mere almen og uspecifik angivelse dog at være tilstrækkelig. Det andet spørgsmål -
adgangen til at patentere 2. indikation, dvs. få patent på lægemidlet mod en anden sygdom
end den, man hidtil har benyttet midlet mod – har givet anledning til megen tvivl, men praksis
hos EPO m.v. viser dog nu, at der kan erhverves patent på 2. indikation (i form af patent
på fremgangsmåden til fremstilling af det kendte stof til den nye anvendelse). Foreligger der
et produktpatent på stoffet, bliver der tale om et afhængighedspatent i forhold hertil. Denne
praksis blev konfirmeret ved den i november 2000 vedtagne konventionsændring.” 39
Patenthistorien for kemiske formler og lægemidler er på mange måder parallelle,
og inden for disse områder spiller patentbeskyttelse også i dag en betydelig rolle. 40
I tråd med den moderne samfundsudvikling, herunder den computerrelaterede
udvikling og genteknologiens udbredelse, bliver den næste epokegørende udfordring
at overføre - eller anvende - det således udviklede klassiske patentapparat på
disse mindre traditionelle og velkendte områder. Her har kemien og ikke mindst
lægemiddelpatentet banet vej for patent på de højteknologiske lægemidler –
39 Jf. Koktvedgaard, 2002, s. 208.
40 jf. Koktvedgaard, 2002, s. 208.
136| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE