patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

2. Definitioner
Direktivet om bioteknologiske opfindelser indeholder en række begreber, som
nødvendigvis kræver afgrænsning. Af politiske årsager indeholder direktivet i præamblen
flere definitioner og fortolkningsbidrag end normalt. 44 I nærværende
sammenhæng er særlig definitionen af begreberne sekvens eller en delsekvens af et
gen, embryon og kloning af interesse.
Da begreberne optræder i en EU-retsakt henhører definitionsspørgsmålet principielt
under EF-domstolens enekompetence. På denne måde sikres som tidligere
nævnt en ensartet anvendelse af direktivet. Som tidligere påpeget har EF-domstolen
endnu ikke fået forelagt tvister vedrørende fortolkningen af de i direktivet
anvendte begreber, når der bortses fra den centrale sag vedrørende direktivets gyldighed,
refereret ovenfor.
Sekvens eller delsekvens
Ifølge direktivets artikel 5 kan en sekvens eller en delsekvens af et gen under nærmere
angivne betingelser udgøre en patenterbar opfindelse. Direktivet definerer
ikke nærmere begreberne sekvens, delsekvens og gen. Begrebet sekvens og delsekvens
kan både dække en del af et gen, hele genet, samt flere gener. Samtlige gener
i mennesket (ca. 30.000) kaldes det humane genom.
Mennesket har 2x23 kromosomer og hvert kromosom indeholder fra 500-5000
gener. Et udsnit af et kromosom indeholder derfor et eller flere gener. Generne er
hos mennesket og hos andre levende organismer opbygget af bestemte rækkefølger
af nucleotider (A:Adenosin, C:Cytosin, G:Guanin T:Thymin), der kan karakteriseres
som byggesten. 45
Det er nucleotidernes rækkefølge (udtrykt som gensekvens eksempelvis TAA AGT
TCA TTG), der bestemmer genets funktion. Forskellige kombinationer af 3 nukleotider
(et kodon – ATG) udgør koden for 1 aminosyre (eks. Met). Et protein består af
en række af aminosyrer, der er sat sammen, hvilket kan illustreres således:
Met Asp Leu Ser Ala Leu Arg Val