Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen
Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen
Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
A. Systemisk neuroendocrin sekretion medieret via afferente nervebaner fra skadestedet, som<br />
påvirker den hypothalamo-hypofysære akse. Resultatet er en adrenocortical stimulation, som medfører<br />
en frigivelse af catecholaminer og corticosteroider til blodbanen.<br />
Causaliteten i denne neuroendocrine mekanisme blev kortlagt via Egdahls klassiske dyreforsøg (40):<br />
»The adrenocortical stimulation which follows severe burns or operative trauma is dependent exclusively<br />
upon peripheral nerve impulses. There is no evidence for the production in the wound area<br />
of a substance which stimulates the pituitary-adrenal axis«.<br />
Den causale sammenhæng er yderligere bekræftet af Bessey (41), som viste, at infusion af stresshormoner<br />
(adrenalin, cortisol og glycagon) hos normale frivillige over 74 timer var i stand til at skabe<br />
metaboliske forhold som ligner et mildt til moderat stressrespons, og konfirmeret yderligere i (42).<br />
Den øgede sekretion af de katabole hormoner medfører dels øget kardial belastning, dels substratmobilisation<br />
overvejende fra musklerne medførende negativ kvælstofbalance, og en temporær insulinresistens<br />
og glukose-intolerans som ved type II diabetes.<br />
B. Den lokale vævsskades indvirkning på lokale biokemiske, immunologiske og cellulære<br />
mekanismer<br />
Kroppens respons på lokal vævsskade består af en række overlappende faser: Hæmostase, inflammation,<br />
epitelialisering, arvævsdannelse og vævsremodelering (43). Disse faser initieres og reguleres<br />
lokalt via lokalt secernerede signalmolekyler, primært cytokiner, som atter regulerer en række forskellige<br />
molekylære kaskadesystemer og cellulære aktiviteter.<br />
Et kirurgisk snit medfører skade på blodkarrene, hvilket resulterer i initial aktivering og adherence<br />
af cirkulerende blodplader, som leder til dannelse af et fibrincoagulum. Et antal forskelige mediatorer<br />
og cytokiner frigives samtidigt i denne koagulationsproces. De vigtigste og mest velundersøgte<br />
cytokiner er TGF-b (transforming growth factor-beta), PDGF (paletelet derived growth factor), og<br />
VEGF (vascular endothelial growth factor). Disse cytokiner initierer og medierer øget karpermeabilitetet<br />
og den chemotaktiske tiltrækning af en række andre celletyper: Leukocytter, fibroblaster, monocytter<br />
og neutrofile granulocytter, som atter leder til frigivelse af nye cytokiner, bl.a. TNF-alfa<br />
(tumour necrosing factor alfa) og Il-1b (interleukin 1 beta). TGF-b1 har under hele helingsprocessen<br />
en bred vifte af effekter (44, 45) og agerer samtidigt som regulator af den samlede proces.<br />
Chemotactisk indvandring af leukocytter spiller en væsentlig rolle for »oprydning« via proteaseaktivitet<br />
og phagocytose af vævsdebris, mikroorganismer og nedbrudte matrixkomponenter. Rekrutteringen<br />
af neutrofile granulocytter når typisk sit maksimum 24-48 timer efter det (kirurgiske) traume,<br />
efterfulgt af monocytter, som er essentielle for optimal sårheling (46) Aktivering af disse celler<br />
resulterer i modulering af reparationsprocesserne, medieret primært af cytokinerne TGF-b, IL-1b,<br />
IL-6 og TNF-alfa.<br />
4.2 <strong>Det</strong> patofysiologiske grundlag<br />
Nærværende afsnit vil gennemgå det patofysiologiske grundlag for det multimodale regime og den<br />
underliggende evidens for effekten af de enkelte delkomponenter i dette regime. Hovedmålet med<br />
det multimodale regime er dels at reducere det kirurgiske stressrespons og dels at fremme en hurtig<br />
tilbagevenden til normalt funktionsniveau.<br />
Litteraturen indenfor dette område er overordentlig omfangsrig. Litteraturgennemgangen er derfor<br />
overvejende baseret på eksisterende systematiske litteratur-reviews, eller de nyeste originalarbejder<br />
med den højest tilgængelige evidensklassifikation. Flere detaljer omkring metoderne for litteratursøgning<br />
er givet på side 23.<br />
<strong>Det</strong> <strong>accelererede</strong> <strong>kolonkirurgiske</strong> <strong>patientforløb</strong> – en medicinsk teknologivurdering 15