Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen

5.3 Resultater – den lokale organisatoriske dimension
5.3.1 Strukturelle forudsætninger
Indførelse af det accelererede operationsforløb i en afdeling er en markant ændring af pleje og af
patientbehandlingen i forhold til konventionelle behandlingsprincipper. Dette kan kun lade sig
gøre, hvis der samtidigt sker en markant ændring i organisationen, arbejdsgange, samarbejdsformer
etc.
De strukturelle organisatoriske forudsætninger for at indføre det accelererede kirurgiske patientforløb
på en sygehusafdeling er følgende:
Viden: De involverede parter: Sygeplejepersonalet, kirurger, anæstesiologer må have den fornødne
viden om den patofysiologiske baggrund for det accelererede patientforløb, ligesom de skal holdes
ajour med nye forskningsresultater på området.
Tværfagligt samarbejde: Accelererede operationsforløb kræver tæt tværfagligt samarbejde imellem
kirurger, anæstesiologer og sygeplejepersonale, hvor alle arbejder mod fælles nedskrevne mål.
Standard plejeplaner: Accelererede operationsforløb indebærer behandlings- og plejeprogrammer med
daglige mål for bl.a. ernæring, mobilisering og udskrivelsestidspunkt. For at efterleve disse programmer
er standardplejeplaner nødvendige. Standardplejeplaner er et arbejds- og dokumentationsredskab
for plejepersonalet til at arbejde målrettet og struktureret. I standardplejeplanen er beskrevet
daglige observationer, sygeplejehandlinger og mål for plejen.
Standarder: Udarbejdelse af standarder for behandling er en nødvendighed, med henblik på at sikre
en ensartet pleje og behandling af operationspatienterne. Der skal således foreligge standarder for
anæstesi, smertebehandling, behandling af kvalme, væsketerapi etc.
Specialist-teams: Accelererede operationsforløb bliver kun en succes, hvis behandlingsteamet omkring
patienten er lægeligt/plejepersonale med speciel erfaring inden for det pågældende operationsforløb.
Det er derfor en fordel, at patienterne samles i små enheder, hvor disse specialist-teams kan samarbejde
om opgaven.
Praktisk organisering af arbejdet: Ved elektiv kolonkirurgi er det en fordel med faste operationsdage,
fx mandag og tirsdag til patienter, som kun er indlagt 2-3 dage efter operationen. Derved kan
plejetyngden mindskes i weekenden med deraf afledte muligheder for personalemæssige besparelser.
Disse personaleressourcer kan derfor udnyttes i ugens første dage, hvor plejebehovet er størst. En
revision af døgnrytme og arbejdsgange kan være nødvendig. Stuegangsfunktionen bør ligge så tidligt
på dagen som muligt med opfølgning om eftermiddagen mhp. at forebygge eventuelle behandlingskrævende
problemer. Accelererede operationsforløb giver optimal mulighed for kontinuitet både i
pleje- og lægegruppen, hvis der planlægges efter ovenstående principper.
5.3.2 Strukturelle konsekvenser
Nærværende afsnit er en gennemgang af de praktiske erfaringer Hvidovre Hospital vedrørende
strukturelle konsekvenser af indførelse af det accelererede patientforløb.
Ændring af patientforløbet fra et konventionelt til et accelereret regi havde konsekvenser for de
fysiske forhold på afdelingen. Dette relaterede sig dels til reduktion af de postoperative sengedage
(fra 7,5 til 3,4 i gennemsnit), samt det forhold at patienterne generelt er mere oppegående, mens
de er indlagt.
Reduktionen i indlæggelsesdage bevirkede, at det var muligt at lukke en sengestue, idet man reducerede
antallet af senge i afdelingen fra 30 til 25. Den lukkede sengestue blev indrettet til opholdsrum
for de oppegående patienter.
Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb – en medicinsk teknologivurdering 31