Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen

Tidsregistreringen af sygeplejen på sengeafsnittet er foretaget udfra registrering i tidsintervaller, hvorved
der i det følgende er foretaget en følsomhedsanalyse for sygeplejen på baggrund af min. og
max. tid i intervallerne (ses i nedenstående tabel). I »best case« anvendes 437 minutter pr. patient
på accelereret patientforløb og 655 minutter på konventionelt patientforløb hospital, mens der i de
mest pessimistiske tilfælde bruges 976 i et accelereret patientforløb og 1211 minutter i et konventionelt
patientforløb. Såfremt tidsforbruget ligger i toppen af intervallet, bliver der derved mindre
forskel i mængden af sygepleje pr. dag i de to patientforløb.
TABEL 8.4
Gennemsnitligt tidsforbrug pr standardpatient
Best case Base case Worst case
Accelereret 437 913 976
Konventionelt 655 897 1211
Udover ovenstående analyse af sygeplejens tidsforbrug og patientens tab af fritid, illustrerer tabel
8.5 en ekstrem analyse af det mest optimistiske tilfælde og det mest pessimistiske tilfælde. Dette er
opnået via en følsomhedsanalyse af alle stokastiske variable. 13
TABEL 8.5
Følsomhedsanalyse hvor enhederne er variable
Beløb i kr. Accelereret forløb Konventionelt forløb
Mest optimistiske Base-case Mest pessimistiske Mest optimistiske Base-case Mest pessimistiske
I alt direkte hospitalsindlæggelse 7.143 8.980 11.298 14.531 16.061 18.940
I alt sekundærhospitalsomkostninger 6.063 7.847 9.631 3.185 4.484 5.783
Primærsektor 180 695 1.217 122 795 1.505
Patient 15.626 18.649 21.671 21.598 24.134 26.670
Udgifter i alt uden indirekte omkostninger 13.387 17.521 22.145 17.838 21.340 26.228
Udgifter i alt med indirekte omkostninger 29.013 36.170 43.817 39.436 45.474 52.898
Af tabel 8.5 kan det ses, at der samlet set er en potentiel gevinst i alle tre tilfælde på mellem 3.800
kr. og 4.400 kr. Såfremt de indirekte omkostninger i form af patientens tab af fritid medregnes, vil
dette øges mellem 5.000 kr. og 6.000 kr.
7.5 Diskussion af økonomiske resultater
Ovenstående analyse af omkostninger og effekter skal betragtes udfra en marginalbetragtning, hvor
det alene er forskellen mellem de to behandlingsforløb, der analyseres. De forskellige aggregerede
omkostninger skal derfor ikke ses som prisen på behandlingen, men som mergevinsterne ved indførelse
af et accelereret patientforløb. Ligeledes skal resultaterne tages med forbehold, da de er aggregerede
for patienter i et standardforløb. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at bruge de estimerede
omkostninger i en budgetmæssig sammenhæng. Herunder kræves der gennemførelse af en større
personale- og patientanalyse for at optimere den daglige drift af sygehusene. En medinddragelse af
flere behandlingstyper (det vil sige flere typer af kirurgiske indgreb), ændring i optagelsesområder
samt en omorganisering af afdelingen, ville med stor sandsynlighed skabe synergier på hospitalsniveau.
Resultaterne af den økonomiske analyse viser, at der er en potentiel samfundsøkonomisk gevinst
ved at indføre et accelereret patientforløb både for hospitalssektoren og primærsektoren. Ligeledes
viser opgørelsen af de væsentlige komplikationer afledt af kolonkirurgisk behandlingsforløb, at der
er færre komplikationer ved det accelererede behandlingsforløb. Det vil sige, at der umiddelbart er
en dominant situation.
13 For de omkostningsdata, der foreligger i stokastisk format (de patientspecifikke data), beregnes 95% konfidensintervaller, og der testes for
signifikante sammenhænge. I de tilfælde, hvor omkostningsdata foreligger i deterministisk format, anvendes procentuelle afvigelser.
Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb – en medicinsk teknologivurdering 47