Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen

4.2.15 Postoperativ ernæring
For normalt ernærede patienter er genoprettelse af normal tarmfunktion og hurtig rekonvalescens
en af de primære opgaver i den postoperative pleje. Der er gennemført en metaanalyse af studier,
som sammenligner tidlig postoperativ ernæring med ingen postoperativ fødeindtagelse. Denne analyse
konkluderer, at der ikke er fordele ved den traditionelle manglende postoperative fødeindtagelse
ved elektiv tarmkirurgi (105) (Ia), tværtimod reducerer tidlig ernæring både risikoen for infektion
og længden af hospitalsopholdet. Fast føde kan indtages på den første postoperative dag uden at
påvirke integriteten af anastomosen (106) (107) (Ib). Imidlertid er risikoen for opkastning øget hos
patienter, som har tidlig postoperativ fødeindtagelse. I fravær af en multimodal anti-ilius terapi er
tidlig fødeindtagelse derfor associeret med oppustede tarme, forringet mobilisering og lungefunktion
hos patienten (108) (Ib).
Hos dårligt ernærede patienter, som gennemgår et tarmkirurgisk indgreb, er det en klar fordel, at
der ordineres kosttilskud i den tidlige postoperative fase og 8 uger frem. Den positive effekt ses på
såvel ernæringstilstanden, som den generelle livskvalitet (109) (Ib). Tidlig postoperativ ernæring har
også vist positiv indflydelse på det kliniske outcome hos elektive patienter (110) (Ib). Den positive
effekt af tidlig ernæring er derfor velunderbygget, hvad angår patientens proteinbalance og reduceret
tab af muskelmasse. Tidlig postoperativ ernæring anbefales derfor ved kolonkirurgi, hvilket faciliteres
af, at patienten modtager en adækvat behandling imod kvalme og opkastning samtidigt med
anti-ileusbehandling (epidural analgesi).
Et af nøglemålene er en tilbagevenden til normal fødeindtagelse eventuelt initialt som flydende kost.
Flydende kosttilskud har været anvendt med succes før operationen og som minimum til den fjerde
postoperative dag sammen med fast føde.
Rekommandation (A): Patienter bør gives tidlig postoperativ oral ernæring.
Rekommandation (A): For at fremme oral ernæring bør patienten modtage anti-kvalme og antiileus
terapi postoperativt.
Rekommandation (D): Flydende oralt proteintilskud bør gives rutinemæssigt sammen med fast føde
indtil normal fødeindtagelse.
4.2.16 Profylaktisk lungefysioterapi
Profylaktisk lungefysioterapi har været rutinemæssigt anvendt ved større abdominalkirurgiske indgreb
grundet den høje risiko for pulmonale komplikationer. Randomiserede kontrollerede forsøg
har imidlertid vist, at profylaktisk lungefysioterapi kun har begrænset effekt (111, 112) (Ia). Større
undersøgelser har vist, at lungekomplikationer stort set kan elimineres ved anvendelse af multimodal
rehabilitering uden anvendelse af lungefysioterapi. (7)
Rekommandation (D): Lavrisikopatienter bør ikke rutinemæssigt tilbydes postoperativ lungefysioterapi
efter kolonkirurgi.
4.2.17 Anti-trombotisk profylakse
Ved kolonkirurgi er der en klar indikation for anti-trombotisk profylakse, og ufraktioneret og fraktioneret
lav-dosis heparin er effektivt (113) (Ia). Fraktioneret heparin med lav molekylvægt har den
fordel, at det kan administreres som én daglig dosis (114) (Ia). For kirurgi generelt er en lav dosis
(eks. 20 mg enoxaprim dagligt) næsten lige så effektivt som højere doser. Højere doser bør undgås
grundet den potentielle risiko for blødningskomplikationer, når der anvendes samtidig epidural
analgesi (115). Behandlingen bør initieres 2-12 timer præoperativt, og fortsætte til patienten er
fuldt mobiliseret. Der er uafklaret, om der er en gevinst ved at fortsætte denne behandling i fire
uger, således som det anbefales ved større ortopædkirurgiske indgreb (116) (Ib). Brug af støttestrømper
anbefales i kombination med Heparin, epidural analgesi og mobilisering (117) (Ia). Det er
Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb – en medicinsk teknologivurdering 21