Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - Sundhedsstyrelsen

tilbagekommen til normal aktivitet viser, at de accelererede patienter gennemsnitlig vender tilbage
til normal aktivitet efter 17 dage, mens de konventionelle patienter vender tilbage til normal aktivitet
efter 21 dage. Den påviste reducerede postoperative træthed er i fuld overensstemmelse med den
påviste bedring i de postoperative organfunktioner, såsom kondital (126), bevarelse af muskelmasse
(126), armmuskelkraft (189) og benmuskelkraft (190).
Social og primærsektor. Analyse af det postoperative forbrug af social og primærsektoren viser, at
der ikke er signifikant forskel på behovet for vagtlæge og hjemmesygeplejerske, praktiserende læge
og hjemmehjælp mellem de to grupper af patienter.
De samlede forudsætninger og konsekvenser for behandlingsforløbet kan summeres som følger:
Procesforudsætninger
A. Mere fokus på optimal koordinering og samspil imellem de sundhedsfaglige aktører
B. Præoperativ information skal standardiseres og prioriteres højt, også til pårørende
Proceskonsekvenser
C. Personaleressourcerne skal fordeles udfra plejetyngden, og evt. være ujævn henover ugen
D. Det er en fordel med faste operationsdage tidligt på ugen
5.3.4 Kultur/værdier
Motivering og forståelse hos personalet: For at kunne ændre et patientforløb, er en af de første forudsætninger
at motivere plejepersonalet i nyttevirkningen heraf. Dette kræver grundig information omkring
de hidtidige indhøstede kliniske resultater og deres patofysiologiske baggrund. Initialt ses ofte
skepsis hos personalet omkring det etisk forsvarlige ved at sende patienten hjem så hurtigt. Denne
skepsis samt andre tvivlsspørgsmål kan for sygeplejerskernes vedkommende ofte imødekommes ved
at afholde en introduktionseftermiddag, hvor plejeprincipperne samt effekten af det accelererede
regime gennemgås.
Motivering af de pårørende: De pårørende har generelt været vanskelige at overbevise om nytten af
det accelererede regime pga. af disses forskellige faglige baggrund og følelsesmæssige tilknytning til
patienten.
Revision af traditioner: En markant ændring af behandlingsregimer kræver villighed til at revidere
tidligere regimer. Dette har vist sig at være en af de største udfordringer, til trods for at behandlingsprincipperne
i det accelererede operationsforløb er vidtgående evidensbaserede.
Opbakning fra ledelsen: Ønsket om at indføre accelererede operationsforløb skal støttes af både
hospitals- og afdelingsledelsen, da indførelsen indebærer ændringer i organisationen og de daglige
arbejdsgange i takt med, at opgaverne ændrer sig.
De nødvendige kulturforudsætninger kan summeres som følger:
A. Det kræver motivering og forståelse hos personalet at foretage den nødvendige omlægning af gamle
traditioner, døgnrytmer og rutiner i afdelingen.
B. Det kræver en række holdningsændringer hos personalet til fx patienternes rolle i indlæggelsesforløbet,
måden man motiverer på til mobilisering, hurtig fødeindtagelse etc., hvis de nødvendige mål for pleje og
behandling skal ændres.
C. Der kræves en særlig indsats for at motivere de pårørende til det accelererede patientforløb.
D. Der kræves en informationsindsats overfor det lægefaglige personale mhp. at motivere til indførelse af Ω
evidensbaserede behandlingsprincipper.
E. Der kræves opbakning fra ledelsen til gennemførelse af de nødvendige ændringer.
Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb – en medicinsk teknologivurdering 35