Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

kAPITel 6
er der ingen grund til, at han ikke skulle få held med det den
tredje dag …
De sidste dages hellige bør konstant udvikle den ambition, der
så klart blev vist af apostlene i tidligere tider. Vi bør hver dag prøve
at leve således, at vores samvittighed er uplettet for alle. Og Gud
har i sin kirke givet visse midler, ved hvilke vi bliver hjulpet, nemlig
apostle, profeter, evangelister etc. »til at udruste de hellige« etc.
(se Ef 4:11-18). Og han har også givet os sin Helligånd, som er en
usvigelig vejleder, der, som en Guds engel, står på vores side og
fortæller os, hvad vi skal gøre og giver os styrke og hjælp, når ting
går os imod. Vi må ikke forfalde til modløshed, når vi opdager vores
svaghed. I alle de fine eksempler, vi har fået af profeterne, fortidige
som nutidige, kan vi knap finde ét tilfælde, hvor de tillod, at den
onde tog modet fra dem, og på den anden side stræbte de konstant
efter at holde ud, at vinde prisen og således berede sig til en fylde
af herlighed 9 (se forslag 4 på s. 103).
Med guddommelig hjælp kan vi hæve os over
verdens dårskab og forfængelighed.
Når det først går op for os, at vi vitterligt, gennem det evangelium
vi har modtaget, har kraften i os til at overvinde vore lidenskaber,
appetit og i alle ting kan underkaste vores vilje vor himmelske
Faders, og at vi i stedet for at være et middel, hvorigennem
ubehagelige følelser i vores familiecirkel eller vores omgangskreds
genereres, kan hjælpe med til at skabe en lille himmel på jord, så
kan slaget måske siges at være halvt vundet. En af de største vanskeligheder,
som mange af os kæmper med, er, at vi er tilbøjelige
til at glemme livets store mål – motivet til, at vor himmelske Fader
sendte os til jorden, såvel som det hellige kald, hvortil vi er kaldede;
og i stedet for at hæve os over tidens forgængelige ting lader vi os
alt for ofte nedsynke til verdens plan uden at drage nytte af den
guddommelige hjælp, som Gud har stillet til rådighed, og som alene
kan gøre os i stand til at overvinde dem. Vi er ikke bedre end resten
af verden, hvis vi ikke forædler ønsket om at blive fuldkomne, som
vor himmelske Fader er fuldkommen.
Dette var Frelserens formaning til den tids hellige, et folk, som
havde de samme lidenskaber, og som var underkastet de samme
100