Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

lorenzo SnowS lIv og TjeneSTegernIng
hedningene, at der er en Gud i himlen, ligesom en advokat, der må
tilegne sig visse kvalifikationer, inden han får lov til at tale.« I modsætning
dertil sagde han til sin søster: »Jeg går ud fra, at I forlader jer
mere på himmelsk bistand, end hvad man har lært på universitetet,
når I forkynder jeres lære.« Han udtrykte et ønske om at forstå,
hvordan Ånden virker, og spurgte om Helligånden kunne gives til
mennesker »i denne tidsalder«. Og hvis folk kunne få Helligånden,
»overdrager Gud den så altid gennem et andet menneske?« spurgte
han. 13 Han ønskede med andre ord at vide, om præstedømmemyndighed
var nødvendig for at modtage Helligånden.
Lorenzo påskønnede de venskaber og den uddannelse, han
havde fået på Oberlin College, men blev stadigt mere utilfreds med
den religiøse undervisning der. Senere forlod han uddannelsesstedet
og tog imod sin søsters invitation om at studere hebraisk i
Kirtland. Han sagde, at han kun deltog i klassen i hebraisk for at
forberede sig på en universitetsuddannelse i det østlige USA. 14 Men
Eliza fortalte, at udover at han lærte hebraisk, »så var hans sind
åbent og hans hjerte gennemtrængt af en levende tro på det evige
evangelium«. 15 Snart fandt han svar på de spørgsmål, som han havde
stillet på Oberlin College, og i juni 1836 blev han døbt af ældste
John Boynton, et af de første medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum
i denne uddeling. Han blev også bekræftet som medlem af Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Omkring to uger senere spurgte en ven ham: »Bror Snow, har du
modtaget Helligånden efter du blev døbt?« Lorenzo sagde senere, at
spørgsmålet nærmest fyldte ham med bestyrtelse. »Sagen var nemlig
den, at selvom jeg måske havde modtaget alt jeg behøvede, så
havde jeg ikke modtaget, det jeg forventede« – for selv om han
havde fået bekræftet Helligåndsgaven på sig, havde han ikke modtaget
en særlig bekræftelse fra Helligånden. »Jeg følte mig skuffet,«
sagde han, »ikke over det, jeg havde gjort, men over mig selv. Med
den følelse trak jeg mig en aften tilbage til et sted, hvor jeg var blevet
vant til at bede til Herren.« Han knælede for at bede og modtog
straks et svar på sin bøn. »Det vil jeg aldrig glemme, så længe jeg
kan huske noget,« sagde han senere. »… Jeg modtog fuldkommen
kundskab om, at der er en Gud, at Jesus, som døde på Golgata,
var hans Søn, og at profeten Joseph Smith havde modtaget den
6