Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

lorenzo SnowS lIv og TjeneSTegernIng
til det, jeg efterspurgte, men den var lige blevet udlånt. Han havde
knap færdiggjort sætningen, da en dame trådte ind med bogen.
›Nej‹, sagde han, ›det var dog besynderligt, denne herre har lige
efterspurgt den bog.‹ Jeg blev hurtigt overbevist om, at dette folk
var værdigt til at modtage den første bekendtgørelse om evangeliet
i Italien.« 56
Ældste Snow og hans kammerater var ivrige efter at forkynde
evangeliet i Piedmont-regionen, men de følte, at de skulle gå forsigtigt
fremad, opbygge venskaber og vise folk, at de var til at stole på.
Da de følte, at de var kommet på god fod med indbyggerne, klatrede
de op på et nærtliggende bjerg, hvor de sang »pris til himmelens
Gud« og bad og indviede Italien til missionering. De udtrykte
også deres personlige hengivenhed for værket, og ældste Snow gav
sine kammerater præstedømmevelsignelser for at støtte dem i deres
ansvar. Påvirket af deres oplevelse på bjerget kaldte ældste Snow
stedet for Brighambjerget. 57
Efter disse oplevelser gik der næsten to måneder, før der var
nogen, der udtrykte ønske om at tilslutte sig Kirken. Den 27. oktober
1850 glædede missionærerne sig over endelig at se den første
dåb og bekræftelse finde sted i Italien. 58 Ældste Snow fortalte
senere: »Arbejdet her er langsomt og trættende … Men ikke desto
mindre er Kirken blevet oprettet. Træet er plantet og er ved at
slå rødder.« 59
En nat havde ældste Snow en drøm, der hjalp ham med at forstå,
hvorfor han var på mission i Italien. I drømmen fiskede han sammen
med sine venner. »Vi var henrykte over at se store og smukke
fisk på vandets overflade, så langt øjet rakte,« sagde han. »Vi så
mange mennesker kaste deres liner og sprede deres net, men det
virkede, som om de stod fast, mens vi var i fortsat bevægelse. Da
vi passerede en af dem, opdagede jeg, at en fisk havde bidt sig på
min krog, og jeg tænkte, at det måske stødte denne mands følelser,
at den var fanget, nærmest ud af hans hænder, ikke desto mindre
fortsatte vi fremad og kom ind til kysten. Da jeg hev min line ind,
blev jeg noget overrasket og chokeret over, hvor småt mit bytte var.
Jeg syntes, det var meget mærkeligt, at jeg blandt så mange fine,
superflotte fisk kun fik så lille en fangst. Men al min skuffelse forduftede,
da jeg opdagede, at kvaliteten af den var meget udsøgt.« 60
22