Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

lorenzo SnowS lIv og TjeneSTegernIng
Fra Illinois rejste ældste Snow til New York, hvor han gik ombord
på et skib, der skulle sejle ham over Atlanten. På den 42-dage lange
sørejse blev de ramt af tre voldsomme storme. Omgivet af frygtsomme,
grædende medpassagerer forblev ældste Snow rolig, han
satte sin lid til, at Gud ville beskytte ham. Da skibet lagde til kaj ved
Liverpool i England, var ældste Snows hjerte »fyldt til bristepunktet
af taknemlighed mod Herren, der bevarer og skærmer dem,
han kalder og sender ud som frelsens budbringere for jordens
nationer.« 33
Da ældste Snow havde tjent som missionær i England i omtrent
fire måneder, modtog han yderligere en ansvarsopgave. Han blev
udpeget til at tjene som præsident for Londonkonferencen (svarer
til et distrikt), en kaldelse der i vore dage svarer til distriktspræsident.
Han fortsatte med at forkynde evangeliet, og han førte også
tilsyn med præstedømmeledernes, fx grenspræsidenternes arbejde
i området. Da han tjente i denne ledende stilling, rapporterede han
ofte til ældste Parley P. Pratt, medlem De Tolv Apostles Kvorum
og præsident for missionen. Han skrev om mange mennesker, der
»søgte frelsens vej«, om et »overfyldt« rum til et søndagsmøde og om
»glæden ved at døbe de omvendte ind i vor Herre og Frelsers Jesu
Kristi fold«. I entusiasme og optimisme for arbejdet sagde han: »Trods
hensynsløs ondskab af enhver art overalt omkring os går Zion frem,
og jeg tror på, at der inden længe vil være et lys i denne by.« 34
Londonkonferencen oplevede stor vækst under ældste Snows
tid som præsident. Selvom ældste Snow glædede sig over denne
succes, kæmpede han også med ledelsesansvaret. I et brev til ældste
Heber C. Kimball fra De Tolv Apostles Kvorum erkendte han, at
disse udfordringer havde ført ham til at »håndtere mit ledelsesansvar
helt anderledes, end jeg før har gjort«. 35 Han fortalte følgende til
ældste Kimball: »Du og ældste Wilford Woodruff sagde, at det ville
blive en lærerig erfaring; det har det allerede været … Lige siden
jeg ankom, er der konstant dukket noget nyt op blandt de hellige.
Ikke så snart er én ting løst, før der dukker en anden op.« Han delte
en sandhed, som han hurtigt havde lært i sit nye ansvar: »Jeg ville
ikke kunne håndtere de vanskeligheder, hvis ikke Gud bistod mig
i stor grad.« 36 Han udtrykte en lignende følelser i et brev til ældste
George A. Smith fra De Tolv Apostles Kvorum: »Den smule, jeg har
11