Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

kAPITel 8
store leder og lovgiver var tro som leder og stillede sig mellem Gud
og sit folk og bønfaldt Herren på vegne af sit folk med al den kraft,
som han kunne udøve, og han reddede sit folk fra udryddelse (se
2 Mos 32:9-11; JSO, 2 Mos 32:12). Hvor ædel og strålende må Moses
ikke have været i Herrens øjne, og hvilken kilde til glæde må det
ikke have været for ham at vide, at hans udvalgte folk i al deres
stivnakkethed og blindhed havde en mand som ham som leder.
Hos Jonas finder vi et andet interessant karaktertræk. Da de var
ude på det oprørte hav, og sømændene udtrykte frygt for, at skibet
ville gå ned, blev Jonas ramt af dårlig samvittighed over, at han ikke
var taget til Nineve, som Herren havde befalet, og han trådte frem
og tilstod, at han var årsag til den ulykke, der hang over dem, og
han var villig til at lade sig ofre for at redde de andre ombord (se
Jonas 1:4-12). Som med andre af Guds profeter og mænd har de
også vist noget virkelig stort og beundringsværdigt i deres karakter,
selvom de ved visse lejligheder, som med Jonas, udviste svaghed 4
(se forslag 3 på s. 123).
Retskafne karaktertræk udvikler sig gradvist i os,
når vi udøver tro og omvender os fra vore fejl.
Sådanne karaktertræk, som vi ser tegn på hos nogle af dem, der
har levet før os, er ikke blot et resultat af tilfældigheder, ej heller er
de opnået på en dag, en uge, en måned eller et år, men er gradvist
blevet udviklet og er resultatet af en fortsat trofasthed mod Gud og
sandheden, uafhængigt af menneskers ros eller ris …
Det er vigtigt, at vi som sidste dages hellige forstår og husker på,
at frelse kommer gennem Guds nåde og udviklingen af de principper
i os, som styrede de tidligere nævnte retskafne mennesker.
Ideen er ikke at gøre godt for at opnå menneskers ros; men at gøre
godt fordi vi ved at gøre godt udvikler det gudelige i os, og når det
er tilfældet, vil vi blive forenet med det gudelige, som med tiden
bliver en del af vores væsen …
Gør vi til tider ikke ting, som vi fortryder, vi har gjort? Det kunne
bringes i den skønneste orden, hvis vi holdt op med at gøre ting,
når vi ved, at de er forkerte, når vi ser det dårlige og ændrer det.
Det er alt, vi kan gøre, og det er alt, der kan forlanges af noget
120