Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

77
kAPITel 4
ville vi ikke have kunnet nyde glæden ved vores nuværende håb
om ophøjelse og herlighed, og vores omstændigheder ville langt fra
have været så gunstige. Og dersom vi har haft behov for Helligånden
i fortiden, må vi i sandhed kunne forstå, at den er nødvendig
i fremtiden. 11
Vi bør forstå – og det går jeg ud fra, at vi generelt gør – at
det værk, som vi er kommet til denne verden for at udvirke, ikke
kan gøres til Guds ære eller vores egen tilfredsstillelse alene ved
hjælp af vores egen naturlige intelligens. Vi er afhængige af, at Herrens
ånd fra tid til anden hjælper og tilkendegiver for os, hvad der
er nødvendigt for os at gøre for at lykkes under de besynderlige
omstændigheder, der omgiver os. 12
Det ville ganske enkelt være tåbeligt at forvente, at sidste dages
hellige i vor tid skulle kunne indordne sig under celestial lov, den
lov som kommer fra Gud, og hans anvisninger for at løfte folk op
til hans nærhed, medmindre de blev oppebåret af en overnaturlig,
himmelsk kraft. Evangeliet rummer løfte om dette. Det lover Helligåndsgaven,
som er guddommelig af natur, og hvis selskab ikke
nydes af noget andet folk, og hvorom Frelseren sagde, at den skulle
vejlede os i hele sandheden og inspirere dem, som havde den og
give dem en kundskab om Jesus, en kundskab om Faderen og de
ting, som hører til den celestiale verden; at den kunne inspirere
dem, som besad gaven med en kundskab om ting, der skal komme,
og ting, der var engang, og inspirere dem i en grad, så de kunne
nyde overjordiske gaver – tungemålsgaven og profeti og håndspålæggelse
til helbredelse af de syge.
De, som modtog dette evangelium, blev lovet disse overjordiske
kræfter og gaver og en viden for dem selv, således at de ikke var
afhængige af noget menneske eller nogen grupper, hvad angår
sandheden i den religion, de havde modtaget; men at de skulle
modtage en kundskab fra Faderen om, at den religion kom fra
ham, at evangeliet kom fra ham, og at hans tjenere havde ret og
myndighed til at forrette disse ordinancer, så ingen lærdoms vind
kunne ryste eller fjerne dem fra den sti, de betrådte, så de kunne
være bedre beredte til den herlighed, der skulle åbenbares og tage
del i den, så de kunne udholde enhver prøve eller modgang, som
efter Guds vilje måtte ramme dem for mere fuldt ud at berede dem