Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

51
kAPITel 2
hele deres forrettelse. For at vi kan opnå forståelse af dette emne,
er det nødvendigt at henvise til de omstændigheder, under hvilke
dåb blev forrettet.
Det siges om Johannes [Døber], at han døbte ved Ænon, fordi
der var meget vand (se Joh 3:23), så hvis nogle få stænk vand havde
været måden, kan vi næppe antage, at han ville være gået til Ænon,
fordi der var meget vand på det sted, for der skulle i sandhed meget
lidt vand til for at døbe hele Juda, det kunne han have gjort uden
at rejse til Ænon. Vi får også at vide, at han døbte i Jordan, og at
Frelseren, efter han havde fået forrettet ordinancen, steg op af vandet,
hvilket udtrykkeligt siger, at han havde været nede i vandet for,
at ordinancen kunne forrettes på rette vis (se Matt 3:16). Og atter
står der om etiopieren, at han gik ned i vandet sammen med Filip,
og at de derefter kom op af vandet (se ApG 8:26-38). Det må derfor
anerkendes af enhver, som gør krav på at kunne tænke logisk
og drage slutninger, at dersom det at stænke lidt vand på panden
havde klaret formålet, så ville disse personer aldrig være gået ud i
vandet for at modtage ordinancen. I en skrivelse til de hellige giver
Paulus os et tydeligt vidnesbyrd, som taler for nedsænkning …
Apostlen siger, at de hellige blev begravet med Kristus i dåben (se
Rom 6:4; Kol 2:12).
Det er ganske indlysende, at de ikke kunne blive begravet i
dåben uden at være helt overskyllet eller tildækket af vand. En
genstand kan ikke siges at være begravet, hvis nogen del af det
forbliver udækket, derfor er et menneske ikke begravet i dåbens
vande, medmindre hele personen bliver bragt under vandet. Denne
forklaring af apostlen om dåbsmåden svarer præcis til den, som
Frelseren gav os: Medmindre I bliver født af vand osv. At blive født
af en ting betyder at blive anbragt i den ting; og at dukke op eller
komme frem af den, at blive født af vand, må også betyde at blive
anbragt i vandets livmoder og blive bragt frem igen.
Jeg tror, at der allerede er blevet sagt nok til at overbevise ethvert
fornuftigt og ufordømmende sind om, at nedsænkning var den
måde, som man forrettede dåbsordinancen på i de tidlige kristnes
dage, da evangeliet blev forkyndt i sin renhed og fylde, og derfor
vil jeg afslutte min iagttagelse om dette emne.