Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

187
kAPITel 15
lover os alt, hvad hjertet kan begære, hvis vi er trofaste, så bør
vi være meget trofaste, hengivne, energiske og ambitiøse med at
udføre Herrens planer og ønsker, som han fra tid til anden åbenbarer
gennem sine tjenere. Vi bør ikke være lunkne eller undladende
i udførelsen af vore pligter, men vi bør af hele vores sjæl, sind og
styrke prøve på at forstå ånden i vores kaldelse og beskaffenheden
af det værk, vi er engagerede i.
Da Jesus var på jorden, befalede han sine disciple at gå ud og
forkynde evangeliet uden taske eller pung uden tanke for, hvad de
skulle spise eller drikke, eller hvorfra de skulle få klæder, men blot
gå ud og vidne om de ting, som var blevet åbenbaret for dem. Ved
at gøre det sikrede de sig den Almægtiges velsignelser, og deres
gerning blev kronet med succes. De var sikre på succes; ingen
kraft kunne komme på tværs og forhindre dem i at høste den mest
betryggende succes, for de gik frem i den Almægtiges styrke for at
gøre hans vilje, og det var hans gerning at opretholde og støtte dem
og give dem alle mulige former for succes. Gennem lydighed mod
Herrens bud sikrede de sig livets velsignelser med det privilegium
at komme frem i den første opstandelses morgen, og de havde en
forvisning om, at ingen magt på jorden med held kunne hindre
deres arbejde. Den slags udsigter ville jeg have været glad for, hvis
jeg var i deres sted eller noget andet sted, for i det eftertænksomme
sind er tanken om endelig succes i enhver gerning meget behagelig.
Havde apostlene fx i stedet for at gøre det, de var blevet befalet,
tænkt, at de ved at gøre noget andet kunne opnå det samme, ville
de ikke have klaret deres forehavender så godt, ej heller ville de
have haft den samme forvisning om succes, som utvivlsomt har
været en kilde til konstant glæde og tilfredshed under alle de prøver
og forfølgelser, de var udsat for ...
Havde apostlene eller halvfjerdsere på Jesu tid forestillet sig, at
de kunne udføre deres missioner ved at bygge en ark ligesom Noa
gjorde, eller bygge kornkamre eller forråd som Josef gjorde, ville
de have begået en alvorlig fejl.
I Egypten blev Josef kaldet til at udføre en vis type pligter, som
blev fordret af ham. Han blev ikke kaldet til at forkynde evangeliet
uden pung eller taske, men til at bygge forrådskamre og bruge al
sin indflydelse på Egyptens konge, adel og folket, så de kunne