Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

lorenzo SnowS lIv og TjeneSTegernIng
periode i Herrens tjeneste: »Jeg tilbragte resten af vinteren 1838-
1839 med at rejse og forkynde … med skiftende held, og blev til
tider behandlet på den mest udsøgte manér og lyttet til med stor
interesse, og blev andre gange groft og uforskammet krænket, men
jeg blev på intet tidspunkt truet værre end Jesus, som jeg hævder
at følge.« 29 »Når jeg ser tilbage på de oplevelser, jeg har haft … forundres
og forbløffes jeg.« 30 »Herren var med mig, og jeg blev rigt
velsignet i udførelsen af mit svære arbejde.« 31
Mission i England
I begyndelsen af maj 1840 sluttede Lorenzo Snow sig til de hellige
i Nauvoo i Illinois, men han blev der ikke længe. Han blev kaldet
til at krydse Atlanterhavet for at tjene på en mission i England,
og han forlod derfor Nauvoo samme måned. Inden han tog af sted,
tog han sig tid til at besøge familierne til de ni apostle, der allerede
tjente i England.
Da han besøgte Brigham Youngs familie, bemærkede han, at
bjælkehytten var utæt, og vinden stod ind gennem sprækkerne mellem
bjælkerne, »så familien var udsat for vejr og vind«. Søster Young
var træt, fordi hun lige var vendt hjem fra en frugtesløs eftersøgning
efter familiens malkeko. Trods sin svære situation sagde hun til ældste
Snow: »Du kan se, hvordan jeg har det, men sig til min mand,
at han ikke skal bekymre sig det mindste om mig – jeg ønsker, at
han gør sit arbejde færdigt, indtil han bliver afløst.« Rystet af søsters
Young »forarmede, håbløse situation« ønskede ældste Snow
at hjælpe: »Jeg havde meget få penge – ikke engang nok til at
transportere mig en tiendedel af vejen til mit tjenestested og uden
udsigt til at skaffe restbeløbet; og det var aftenen før, jeg skulle af
sted. Jeg hev et par håndører frem af min lomme … men søster
Young nægtede at tage imod dem; mens jeg ihærdigt insisterede
på, at hun skulle tage imod dem, nægtede hun vedholdende – og
mønterne faldt dels med vilje og dels ved et uheld på gulvet og
smuttede ned mellem sprækkerne i gulvbrædderne, hvilket afgjorde
sagen, og jeg bød hende farvel og lod hende om at samle dem op,
når hun havde tid.« 32
10