Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

kAPITel 21
Lorenzo Snows lærdomme
Når folk lader verdslighed gennemtrænge deres hjerte
og sind, vender de ryggen til evige principper.
Jeg husker meget klart de svære tider, vi oplevede i Kirtland …
hvor Guds profet boede, hvor Gud selv, ja Jesus, Guds Søn, viste sig
for ham i al sin herlighed. Han stod på brystværnet af talerstolen i
templet, som var bygget efter befaling. Under hans fødder var der
et flisegulv af det pure guld i en farve som rav. Hans hår var hvidt
som den rene sne. Hans ansigt strålede klarere end solen i al sin
styrke. Hans stemme var som lyden af brusende vande (se L&P
110). Denne vidunderlige manifestation fandt sted i det tempel,
der var blevet rejst til hans ære. Jeg var i Kirtland på det tidspunkt,
hvor vi gennemlevede nogle ting, som jeg sommetider tænker, at
vi er begyndt at gentage. Forholdene omkring de sidste dages hellige
var på det tidspunkt af en besynderlig natur; i det mindste var
den effekt, de havde på folket, af en besynderlig karakter … På
det tidspunkt hærgede der en spekulationsbølge blandt folk i dette
land. Der var pengespekulationer, bankspekulationer, spekulationer
i jord, spekulationer i byggelodder og alle mulige andre typer
af spekulationer. Denne spekulationsånd opstod ude i verden og
skyllede ind over de hellige som en stor eller rivende strøm, og
mange faldt og faldt fra Kirken. 3
Nogle af de hellige i Kirtland begyndte at spekulere; de glemte
deres religion, de glemte de principper, de havde fået åbenbaret,
og mange af dem faldt ind i tidsånden og blev revet med af spekulation.
Der opstod vanskeligheder – misundelse og kiv – og Herren,
der var misfornøjet med dem, bragte ødelæggelse i deres midte, og
folket blev splittet. 4
Lige inden dette store frafald havde Herren udøst vidunderlige
velsignelser over folket. Evangeliets gaver var blevet udøst i bemærkelsesværdig
udstrækning – i evighedens fylde. De havde besøg af
engle. Som jeg nævnte før, havde Guds Søn talt med sine tjenere.
Ved indvielsen af templet var velsignelserne, som folket modtog,
forunderlige. I den tid, hvor Guds milde gaver blev givet os så
gavmildt, deltog jeg selv i forskellige møder i templet. Vi havde
bønnemøder, vidnesbyrdsmøder, og de vidnesbyrd, som brødrene
246