Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

K A P I T E L 1 5
Trofast og energisk
tjeneste i Guds rige
»Når vi nu ved, at vores religion er sand,
burde vi være det mest hengivne folk på jordens
overflade for den sag, vi er gået ind i.«
Fra Lorenzo Snows liv
Mod slutningen af 1851 udgav Det Første Præsidentskab et
brev, hvori de bad alle medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum
om »at træffe deres forberedelser til deres forskellige missioner«
og vende tilbage til Salt Lake City i april 1853. 1 Således lakkede
ældste Lorenzo Snows mission i Italien mod enden. I februar 1852
overdrog han ansvaret for arbejdet dér til bror John Daniel Malan,
et nyt medlem, og rejste med ældste Jabez Woodard til Malta. Ældste
Snow håbede på at finde et skib til Indien fra Malta. De første
missionærer i Indien arbejdede under hans opsyn, og han nærede
et stærkt ønske om at slutte sig til dem. Derfra planlagde han den
store verdensomsejling, idet han ville vende hjem over Stillehavet
til det vestlige USA. 2
Ældste Snows planer ændrede sig, da han og ældste Woodard
nåede frem til Malta. Der fandt han ud af, at han var nødt til at blive
på øen i adskillige uger, fordi et dampskib havde haft en maskinskade
i Det Røde Hav. I stedet for at beklage sig over opholdet
besluttede han sig for at komme i gang med arbejdet. I et brev
dateret den 10. marts 1852 skrev han: »Jeg føler, at der vil komme
meget godt ud af den måde, hvorpå Herren kan lede den tid, jeg nu
har til rådighed, idet jeg er omgivet af et interessant folk og befinder
mig på et vigtigt sted, hvorfra et stort værk kan udføres, som
vil række ud til omkringliggende nationer.« Han fortalte senere, at
han havde sendt bud om, at ældste Thomas Obray, en missionær i
179