Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

kAPITel 8
usikre og vaklende følelse af svaghed i opsendelsen af bønner af
denne art.
Jeg har grund til at tro, at mange sidste dages hellige gennem
størstedelen af deres liv kan nærme sig Herren i al tillid og bede
den samme bøn – »Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig,
og kend mine tanker, se efter om jeg følger afgudsvej«, men vi som
folk kunne leve, så vi altid var i stand til at bøje os for Herren og
bede en bøn som denne. Sikke en frydefuld ting det ville være,
sikke en opfyldelse af, hvad vi bør have tilegnet os i retfærdighed
og gode gerninger! … Jeg vil anbefale, at enhver tager denne bøn af
David til sig og ser, hvor tæt han kan leve på det lys han har, så han
kan gøre det i al oprigtighed for Gud. Mange fejler i at nå denne
høje standard, fordi de gør ting i det skjulte, som det menneskelige
øje ikke kan se, og som har en direkte tendens til at fremmedgøre
dem fra den Almægtige og bortstøde Guds ånd. Sådanne personer
kan ikke bruge denne bøn i deres lønkammer; det kan de ikke,
medmindre de har omvendt sig fra deres synder og rettet op på
det forkerte, de har begået, og besluttet sig for at gøre det bedre i
fremtiden, end de hidtil har gjort og anlagt sig en karakter over for
Gud, der gør, at man kan stole på dem i prøvelsens stund, og som
vil gøre dem i stand til at omgås hellige væsener og Faderen selv,
når de træder ind i åndeverdenen …
Vi må være oprigtige mænd og kvinder; vi må have en stærk
tro, og vi må være værdige til Helligåndens følgeskab for at hjælpe
os til at arbejde i retskaffenhed dagen lang og gøre os i stand til at
underkaste vores egen vilje Faderens, slås imod vores faldne natur
og gøre godt af kærlighed til det rette og have øjet alene henvendt
på Guds ære og herlighed. For at gøre dette må der være en indvortes
følelse, som er bevidst om det ansvar, vi er underlagt, som
anerkender det faktum, at Guds øje hviler på os, og vi skal stå til
regnskab for enhver af vore handlinger og de motiver, der ligger
bag dem, og vi må konstant stå på god fod med Herrens ånd 3 (se
forslag 2 på s. 123).
118