Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

K A P I T E L 5
Den trofastes
storladne skæbne
»Det er en vidunderlig glæde at tale om de store
ting, som Gud har lovet at give sine sønner og
døtre, og som vi vil opnå, dersom vi er trofaste.«
Fra Lorenzo Snows liv
I foråret 1840 var Lorenzo Snow i Nauvoo i Illinois, hvor han forberedte
sig på at tage af sted på mission i England. Han besøgte en
af sine venner, Henry G. Sherwood, og han bad bror Sherwood om
at forklare et sted i skriften. »Mens jeg opmærksomt lyttede til hans
forklaring,« fortalte præsident Snow senere, »hvilede Herrens ånd
kraftigt på mig – min forstands øjne blev åbnet, og jeg så klar som
middagssolen, med forundring og forbløffelse, Guds og menneskets
kurs. Jeg skrev følgende linjer, der beskriver den åbenbaring, der
blev vist mig …
Som mennesket er nu, var Gud engang:
Som Gud er nu, kan mennesket blive.« 1
Idet han følte, at han havde modtaget »et helligt budskab«, som
han nøje skulle beskytte, forkyndte Lorenzo Snow ikke den lære
offentligt, førend han fandt ud af, at profeten Joseph Smith havde
forkyndt den. 2 Da han fandt ud af, at den lære var offentligt kendt,
vidnede han ofte om den.
Udover at gøre denne sandhed til tema for mange af sine taler, så
tog han temaet til sig som et livsmotto. Hans søn, LeRoi har fortalt:
»Denne åbenbarede sandhed gjorde nok større indtryk på Lorenzo
Snow end noget andet; den sank så dybt ind i hans sjæl, at den blev
en inspiration i hans liv og gav ham en bred vision af hans egen
storslåede fremtid og Kirkens mægtige værk og mission.« 3 Den var
81