Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

75
kAPITel 4
lære denne Ånds natur at kende, så vi kan forstå dens forslag og
altid være rede til at handle ret. Det er enhver sidste dages helligs
store privilegium. Vi ved, at det er vores ret at få tilkendegivelser
fra Ånden hver dag.
Mennesker kommer meget ivrige til mig efter at få råd om det
ene eller andet. De behøver ikke altid at komme til mig (under
visse omstændigheder, vil det naturligvis være højst passende), for
Ånden virker i dem til at gøre godt og udføre Guds hensigter … Det
er ikke altid nødvendigt for dem at komme til Kirkens præsident
eller De Tolv eller Israels ældster for at få råd; de har det i sig; der
er en ven, som lige præcis ved, hvad der skal siges til dem. Fra det
øjeblik vi modtager evangeliet, går ned i dåbens vande og derefter
får håndspålæggelse for Helligåndsgaven, har vi en ven, hvis vi ikke
skubber ham fra os ved at handle forkert. Den ven er Helligånden,
Helligånden, som deltager i de ting, der hører Gud til og viser dem
til os. Dette er et prægtigt middel, som Herren har tilvejebragt for
os, så vi kan kende lyset og ikke fortsætte med at krybe i mørket 5
(se forslag 5 på s. 79).
Helligånden kan give os glæde og ro i sindet.
Herren har plantet visse medfødte ønsker og følelser i vores
hjerte, og det gælder hele menneskeheden, hele den menneskelige
familie. Der er plantet og indvævet visse ønsker og evner for
glæde i os, ønsker om visse ting, som i deres natur er beregnet til at
fremme vores fred og velbefindende, som imødekommer følelser og
fremmer glæde, men hvordan man opnår fylden af disse evner og
ønsker, har verden ingen viden om eller forståelse af, men Herren
har anset det for passende at lægge en kanal i os og på den måde
et middel til forståelse af disse ting ved at være trofast og vandre i
Helligåndens lys og modtage sandhed. 6
Det er sidste dages helliges privilegium at efterleve evangeliet
på en sådan måde, at de kan føle sig godkendt af Gud. Selvfølgelig
gør vi sommetider ting, som vi skammer os over, når vi tænker over
dem, men vi omvender os fra dem i hjertet og beslutter os for aldrig
at gentage dem. Det er alt, hvad Herren beder os om; og mænd