Kirkens præsidenters lærdomme Lorenzo Snow - The Church of ...

lorenzo SnowS lIv og TjeneSTegernIng
myndighed, han hævdede at have. Tilfredsstillelsen og herligheden
i den tilkendegivelse kan ikke udtrykkes i ord! Jeg vendte hjem.
Nu kunne jeg vidne for hele verden om, at jeg gennem positiv
bekræftelse vidste, at Guds Søns evangelium var blevet gengivet,
og at Joseph Smith var Guds profet, som var autoriseret til at tale i
hans navn.« 16
Styrket af denne oplevelse forberedte Lorenzo sig til at tage på
mission. Som hans søster Eliza fortalte, medførte hans omvendelse
en ændring i hans ambitioner og »åbnede en ny verden for ham«.
Hun fortalte: »I stedet for ry fra et jordisk militær, trådte han ind på
de himmelske hæres arena.« 17
Udfordringer som fuldtidsmissionær
Lorenzo Snow indledte sin tjeneste som missionær i delstaten
Ohio i foråret 1837. Ligesom med hans beslutning om at tilslutte sig
Kirken krævede hans beslutning om at tjene som fuldtidsmissionær
også, at han ændrede mening og planer. Han skrev i sin dagbog:
»I året 1837 har jeg totalt opgivet alle mine største drømme.« 18 Han
opgav sin plan om at få sig en »klassisk uddannelse« på et universitet
i det østlige USA. 19 Han besluttede sig også for at rejse uden
taske eller pung – eller med andre ord uden penge og forlade sig
på andres godhed med hensyn til mad og husly. Dette var specielt
svært for ham, fordi han i sin ungdom altid havde følt, at det var
vigtigt selv at kunne betale, og det havde han gjort med de penge,
han tjente ved at hjælpe sin far på gården. Han sagde: »Jeg var ikke
vant til at være afhængig af andres hjælp til mad og husly. Hvis jeg
tog nogen steder hen, sikrede min far sig altid, at jeg havde penge
nok med til mine udgifter. Så det at tage ud og bede om noget at
spise og et sted at sove, var en stor prøvelse for mig og noget helt
andet, end det jeg havde lært.« 20 Han »besluttede sig for at gøre
det« – men kun fordi han modtog »positiv bekræftelse på, at Gud
fordrede det«. 21
Nogle af ældste Snows onkler, tanter, fætre, kusiner og venner
deltog i det første møde, han stod for som missionær. Idet han
mindedes den første gang han forkyndte, sagde han: »Jeg var ret
genert dengang, og … det var meget svært for mig at stille mig op
7