Læs rapporten Samarbejde om unge - analyse - Cabi

More documents

Recommendations

Info

Samarbejde om unge - Analyserapport ___________________________________________________________________ Mødeemner og samarbejdsflader i det daglige Af figur 5 så vi, at de mest almindelige emner på møder mellem UU-centret og jobcentret er af overordnet og generel karakter, såsom nye regler, arbejdsgange, samarbejdsformer og lignende. Når vi vender os til samarbejdsfladerne i det daglige samarbejde mellem UUvejledere og jobcentermedarbejdere i figur 6, skifter fokus naturligt til samarbejdet i enkeltsager, eksempelvis i form af fælles rådgivnings- og vejledningssamtaler. Drøftelse af enkeltsager fylder, som det fremgår af figur 5, ikke meget på møderne. Men i flere af de samarbejder, der er interviewet, uddybes sammenhængen mellem de fælles møder og samarbejdet i det daglige. For eksempel fremhæves det, at deltagelse af både ledere og medarbejdere i møderne gør, at der er kompetence til at træffe konkrete beslutninger. Og i et samarbejde bemærker man, at drøftelse af konkrete cases i fællesskab er med til at skabe fælles sprog og løsninger. 3.2.3 Vurdering af nuværende samarbejde Jobcentrene og UU-centrene har også tilkendegivet deres tilfredshed med det nuværende samarbejde i spørgeskemaundersøgelsen, og der er en meget positiv indstilling til det fra begge parter. 34 % af de adspurgte betegner samarbejdet mellem jobcentret og UU-centret som meget tilfredsstillende, mens 46 % betegner samarbejdet som tilfredsstillende. Samlet set angiver 80 % tilfredshed med det nuværende samarbejde. Kun 6 % peger på, at de er utilfredse med samarbejdet. Ingen har betegnet samarbejdet som meget utilfredsstillende. UU-centrene udtrykker en lidt højere grad af tilfredshed med samarbejdet, end tilfældet er for jobcentrene. Tilfredshedsgraden i sig selv siger ikke noget om kvaliteten af samarbejdet eller resultaterne, men kan give en indikation af, at der hersker en positiv oplevelse af og tilgang til samarbejdet. Tilfredshed med samarbejdet kan endvidere pege på, at parterne oplever, at samarbejdet bærer frugt forstået som virkningsfulde handlinger og initiativer. Dette understreges af de mange bemærkninger i tekstfelterne, der i overvejende grad udtrykker gode viljer og samarbejdsånd. Regionalt set er der størst tilfredshed med samarbejdet i Midtjylland. 94 % af jobcentrene og UU-centrene har her markeret, at de finder samarbejdet tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. I de øvrige beskæftigelsesregioner har ca. 75 % givet udtryk for et enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende samarbejde. Der er ud fra besvarelserne god grund til at formode, at parterne vil fortsætte, udvikle og udvide samarbejdet om ungeindsatsen fremadrettet. 3.2.4 Øvrige samarbejdsparter Som nævnt i afsnit 3.2.1 om deltagerne i møderne med jobcentrene og UU-centrene, indgår en række øvrige parter i samarbejdet om de unge. Der er en tydelig og indlysende forskel på, 33
Samarbejde om unge - Analyserapport ___________________________________________________________________ hvem der samarbejdes med, hvor ofte, og hvem der samarbejder med henholdsvis UUcentret og jobcentret. For UU-centrenes vedkommende, har langt de fleste i kraft af deres opgavevaretagelse et hyppigt samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og EGU. Som det fremgår af figur 7, samarbejder mellem 80 og 90 % af UU-centrene dagligt eller ugentligt med disse aktører. En anden væsentlig gruppe af samarbejdsparter er de øvrige kommunale forvaltninger i form af familie- og socialafdelingen. Mellem 60 og 70 % af respondenterne angiver, at de hyppigt har et samarbejde med disse kommunale indsatser. Det kan også fremhæves, at mere end halvdelen af UU-centrene har dagligt eller ugentligt samarbejde med virksomheder. Figur 7: UU-centrenes øvrige samarbejdsparter i ungeindsatsen 100% 80% 60% 40% 20% 0% UU-centrenes øvrige samarbejdsparter ved ikke aldrig sjældnere månedligt ugentligt dagligt Hvad angår jobcentrene, viser figur 8, at 79 % af dem dagligt eller ugentligt samarbejder med virksomheder om ungeindsatsen. 42 % angiver, at de dagligt samarbejder med én eller flere virksomheder. De næstmest hyppige samarbejdsparter er de øvrige kommunale forvalt- 34 n=80
Page 1 and 2: Samarbejde om unge Tværregional un
Page 3 and 4: Indhold Samarbejde om unge - Analys
Page 5 and 6: Forord Samarbejde om unge - Analyse
Page 7 and 8: Samarbejde om unge - Analyserapport
Page 33: Samarbejde om unge - Analyserapport
Page 75 and 76: Spørgeskemaet er udarbejdet, så d
Page 77 and 78: om, at de unge i overvejende grad e
Page 79 and 80: Bilag 2: Jobcentre i Danmark De 91
Page 81 and 82: Haderslev* Kerteminde Kolding* Midd
Page 83: UU Thy* / Thisted UU Vendsyssel* /
Page 93 and 94:
Bilag 6: Spørgeguide Fokusgruppein
Page 95 and 96:
Bilag 8: Samarbejdsaftaler Figuren
Page 97 and 98:
Karakteristika Klynge Klynge Klynge
Page 99 and 100:
Bilag 10: Karakteristika, afgang ti
Page 101 and 102:
Karakteristika Klynge Klynge Klynge
show all

Læs rapporten Samarbejde om unge - analyse - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?