Læs rapporten Samarbejde om unge - analyse - Cabi

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
De fleste samarbejder i en eller anden grad om at motivere de unge. Flere giver eksempler
på samarbejde i forhold til indsatsen over for særlige målgrupper som fx unge varetægtsfængslede,
fælles vejledning i mødregrupper for unge mødre eller fælles indsats lagt ud i
særligt udsatte boligområder. Disse samarbejder betragtes af parterne som særligt effektfulde
samarbejder.
En stor andel efterspørger inspiration og ideer til indsatser for de særlige målgrupper. Nogle
af eksemplerne foldes ud i inspirationskataloget, som følger analyserapporten.
Enkelte jobcentre beskriver, at de har valgt at købe en UU-vejleder ind i jobcentret i forhold
til at vejlede de 25-29-årige unge ledige uden uddannelse, så parterne sammen kan sætte
større fokus på at motivere disse unge ved at bringe UU-centrets kompetencer i spil. 34
Også i forhold til at motivere de unge, der ikke umiddelbart er klar til uddannelse, fremhæver
flere trepartsmøderne (den unge, UU-vejleder og jobcentermedarbejder) som særligt effektfulde
i forhold til at anvende både UU-centrenes og jobcentrenes muligheder og redskaber til
at lægge en fælles plan med relevante skridt frem mod egentlig uddannelse.
En del fremdrager samarbejdet om forskellige afklarings- og vejledningsforløb for de ikkeuddannelsesparate
unge. Flere steder samarbejder man gennem virksomhedscentre, hvor
bl.a. et UU-center fremhæver deres særlige vejledningsindsats i forhold til de unge, der er i
praktik på virksomhedscentre.
Et jobcenter er i samarbejde med UU-centret blevet enige om at give en af jobcentermedarbejderne
særligt ansvar for at få fat i de unge, der har taget ufaglært arbejde, for at arbejde
med at motivere dem til uddannelse.
Et UU-center fremhæver ”Uddannelseshjulet”, som er et samarbejde mellem UU, jobcentret,
alle ungdomsuddannelserne, produktionsskolerne, VUC og CV2 (handelsskolerne), hvor kontanthjælpsmodtagere
i et opstartsforløb klargøres til ungdomsuddannelse. Forløbet består af
et fire ugers startforløb og herefter et fælles grundforløb, hvorefter den unge starter på den
egentlige uddannelse.
Et andet UU-center har et fælles kompetenceudviklingsforløb i støbeskeen i forhold til at arbejde
med begrebet ”Uddannelsesparathed”. Et tredje UU-center og deres samarbejdende
jobcenter er netop optaget af det nye i at skulle vurdere uddannelsesparathed, da de oplever,
at nogle af de unge, der falder fra både det ene og det andet sted, ikke er uddannelsesparate,
men har behov for at få lagt en mere realistisk plan for, hvilke aktiviteter der kan være
med til at gøre dem parate.
Der er således stor variation og kreativitet i eksemplerne om motivation af de ikkeuddannelsesparate,
og der er rigtig meget i gang. Det er fortsat et samarbejdsfelt, da der
hele tiden skal udvikles nyt, der er nye initiativer i støbeskeen, og mange øvrige samarbejds-
34 Flere kan have en lignende praksis, men har ikke beskrevet dette i fritekst i spørgeskemaet.
66