12 flere stilperioder er repræsenteret. Men med kirkerne er det også afgørende at kigge på autenticitet i forhold til funktionen, hvor også det sanselige og uhåndgribelige (som stemninger og følelser) er en vigtig del af bygningens grad af autenticitet, og man må altså overveje disse ved ændret funktion. Tålegrænser: En retningslinje for, hvor meget der kan forandres eller fjernes, før bygningens kvaliteter og værdier ikke længere genkendes, eller autenticiteten forsvinder. Der er så at sige ”øvre og nedre” grænser for, hvilke til- eller ombygninger der kan gennemføres, før bygningens hele udtryk og identitet ændres for bestandigt.
DEL 2 – INTRODUKTION Folkekirken i forandring? Selve ordet kirke betyder ”Herrens hus”, men det står klart, at det ikke er selve kirken som bygning, der er hellig, men menighedens samling omkring Gud. Ikke desto mindre er der stærke følelser forbundet med den lokale kirke eller ”barndommens kirke”. Som rektor for Pastoralseminariet i København, Mogens Lindhardt, har sagt, så er det teologisk korrekt, at kun Ordet helliger huset, men at der alligevel sker noget med en kirkebygning, hvor Ordet har helliget huset i 100 år eller flere århundreder. Huset går hen og bliver lidt helligt. 2 Denne opfattelse gør, at diskussioner omkring, hvad der skal ske med kirken, kan blive særdeles ophidsede og ende i hårknude – og det uanset om der er tale om transformation, tilbygning eller noget helt tredje. Kirken og de kirkelige handlinger er et fast holdepunkt for kristne menigheder landet over, men måden, hvorpå vi bruger kirken, har ændret sig meget gennem tiden. Tiden, hvor det at komme i kirken kun omfatter at trække i det stive puds for at tage i kirke sammen søndag morgen, er forbi. Selv om søndagsgudstjenesten er højmessen, er det den dårligst besøgte gudstjeneste (hvis man altså går ud fra, at kirken også tilbyder hverdagsgudstjenester). Når det er weekend og dermed tid til familien, og der for en gangs skyld ikke er travlt med at smøre madpakker og komme ud af døren, er det svært at mobilisere energien til at komme ud af fjerene søndag og af sted til kirke. Derfor har kirkerne som regel en lang række andre aktiviteter, som f.eks. dåbsaftener, fællesspisning, babysalmesang, legestue, foredrag, cafeer for unge og meget mere, og disse er arrangementer, der kan kræve plads og udstyr. Sognehuset er en nødvendighed i den moderne kirke, men hvis man skal flytte sig for meget fra kirken for at komme til et sognehus, så er det for let bare at gå hjem i stedet. Det er altså afgørende, at de lokaler, som skal benyttes til de øvrige kirkelige aktiviteter, ligger i forbindelse med kirken, da denne opfattes som det afgørende omdrejningspunkt. Kirken er et direkte eksempel på, hvordan historiske lag kan være synlige i et byggeri, men selv om det har været fast kutyme at ændre kirken ud fra funktionelle betragtninger, i overensstemmelse med provstiets øvrige kirker eller den fremherskende stilart, er det i dag andre og mere overordnede emner, der præger debatten omkring kirkens bygninger, for den danske folkekirke som helhed befinder sig i en brydningstid. På trods af at hele 83 procent af den danske befolkning betaler kirkeskat til folkekirken, er det 2. Kirken i dag, 2005 13
Change language