KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

6 er). Opgaven undersøger og udfolder både faglige, personlige samt andres holdninger til bevaringsspørgsmål omkring kirkerne og skal ses som et forarbejde til mit afgangsprojekt, der skal omhandle en tilbygning til en kirke. Intentionen er derfor at åbne for og bidrage til debatten omkring kirkebygningernes fremtid. En formodning om at kunne opstille en model, der gav klar indsigt i grænserne for, hvor langt form og funktion kan ændres og dermed mere eller mindre utvetydige retningslinier, er blevet afkræftet, efterhånden som jeg har tilegnet mig viden om emnet. Opgaven er derfor et oplæg til diskussion om de danske folkekirkers autenticitet og tålegrænser ved ændringer. Problemstilling Kirkebygninger præger det danske landskab i meget høj grad. Steen Steensen Blicher fortæller et sted, at han fra et højt punkt i Midtjylland kunne tælle 41 kirker. Man kan mene, at kirken ude på landet nærmest er vokset sammen med naturen. Landsbykirken beliggende højt på en bakketop eller i en lavning mellem de lave huse er en vigtig del af det danske kulturmiljø og rummer værdier, vi nødig vil undvære. Men demografien i landet ændrer sig konstant, og det giver problemer med tomme kirker i eet område og overfyldte kirker i andre. Kirken kan ikke gives hjul på og rulles hen, hvor menigheden er, og det lader os tilbage med spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med de stort set ubenyttede kirker. Men også nybyggeri eller tilbygninger til kirker, der oplever, at menigheden vokser og vokser, som det eksempelvis er tilfældet i forstæder omkring større byer, er et spændende spørgsmål. I de senere år har der været stor opmærksomhed på spørgsmålet om brugen af vore halvtomme kirker. Spørgsmål fra flere kanter melder sig: Det ressourcemæssige: Er der overflødige kirker? Det folkeligt følelsesladede: Kan man lukke en kirke? Det teologisk-principielle: Er rummet helligt, og hvad betyder rummets hellighed? Det bredt brugsmæssige: Kan man bruge en kirke til andre formål, helt eller delvist? Det arkitektoniske: Hvordan kan man indrette en kirke til et andet formål uden at forstyrre helheden og ødelægge arkitektoniske kvaliteter? Det bevaringsetiske: Kan kirkens værdier sikres i forbindelse med funktionsændring?
Det er et sensibelt emne at diskutere, og der er en høj grad af ærefrygt og ”hands off”-holdning omkring især landsbykirkerne, som jeg finder interessant at kigge nærmere på. I indeværende semester vil jeg beskæftige mig med disse spørgsmål omkring kirken og kirkebygningernes brug og holdninger vedrørende bevaring af disse, sådan som situationen er i dag og den nærmeste fremtid. Jeg vil diskutere holdninger til bevaring af både by- og landsbykirkerne ved at diskutere muligheden for addition/tilbygning til de kirker, der har brug for mere plads, og situationen for de kirker, der oplever manglende tilslutning og derfor står så godt som tomme. Her kan transformation eller ligefrem nedrivning blive et debatpunkt på menighedsrådenes dagsorden. Ud over at være en særdeles iøjnefaldende del af det danske landskab oplever vi vores kirker som vigtige historiske monumenter, og i Danmark betaler vi en kirkeskat, som gør det muligt at vedligeholde også de ubrugte kirker, men i takt med at færre er medlemmer af folkekirken, kan vi måske ende i en situation, hvor nogle kirker må finde ny brug og funktion eller sælges, men nogle finder, at hvis der ikke er gudstjenester i kirken, så må den hellere rives ned end bruges til andet, da der er så mange følelser forbundet med bygningen og kirkegården. Problemstillingerne belyses ud fra to eksempler, som befinder sig i hver sin ende af spektret – og hver sin ende af landet. Første eksempel er en landsbykirke, Øse Kirke i Varde provsti i Sydvestjylland, hvor menighedsrådet oplever, at de ved andre arrangementer end selve gudstjenesten mangler et sted at samles; et sted, der er fleksibelt i forhold til de vidt forskellige aktiviteter, som arrangeres (legestue, udstillinger, bryllupsforberedelse osv.) og et sted at samles før og/eller efter gudstjenesten til kirkekaffe eller for at lykønske brudepar, konfirmander m.fl. Menighedsrådet ønsker derfor forslag til en tilbygning til kirken. Det andet eksempel er Gethsemane Kirke på Vesterbro, som er en af de ti kirker i København, der er udpeget til at lukke eller fusionere med andre kirker som følge af for få kirkegængere. Krydsrum Arkitekter vandt for nyligt en konkurrence om at forny kirken og dens brug, således at den både kan benyttes til kirkelige aktiviteter og helt andre formål, så kirken igen bliver et naturligt lokalt samlingssted. Afgrænsning Opgaven konkluderer bredt på arbejdet med bevaring af kirkebyggeri med Øse Kirke og Gethsemane Kirke som hovedeksempler, og de er bearbejdet derefter, mens andre kirker, der nævnes, ikke er bearbejdet i samme grad. Den nuværende sognestruktur fylder en meget stor del af debatten om kirkernes fremtid og er en væsentlig del af 7
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57:
56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59:
58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61:
60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63:
62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65:
64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68:
Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke
show all

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?