KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

40
mane Kirke, kan i dag virke ret forbavsende, da det er helt utænkeligt, at noget lignende
kunne ske igen. Dette er ikke kun gældende for Gethsemane, men også de andre
brokirker, hvilket gør perioden med nyt kirkebyggeri i hovedstaden fascinerende.
Gethsemane stod ikke fra første dag som en færdigbygget kirke, men som en provisorisk
ramme for en menighed. Der var ikke tale om en ”skøn kunstnerisk helhed”
i begyndelsen, men snarere et billede af en brugsbygning, der blev skabt ud fra en
økonomisk ramme og funktionelle krav. Kirkerne fra denne periode er ofte bygget for
beskedne midler, men de er udført i en håndværkstradition, der var på sit højdepunkt.
Tårn og facader har mange smukke murværksdetaljer, og ændringer i det ydre og brug
af andet end tegl som primært materiale må overvejes nøje.
Autenticitet
En del af Gethsemane Kirkes autenticitet ligger i sognebeboernes forhold til ”deres
kirke”. Endnu bor der mennesker i området, hvis bedsteforældre var med til at bygge
kirken, eller de har fået overleveret historier om dens opførelse. Menigheden har kæmpet
for kirken og samlet penge til forbedringer og udbygninger, så den er et fælles
projekt også i dag, hvilket er en del af kirkens grad af autenticitet. For at bevare dette
må kirken også fremover danne ramme for fælles arrangementer, store som små aktiviteter,
hvor alle kan være med. Med en kirkegangsprocent på 0,5-2% er der ikke en
stor guds-tjenestefejrende menighed i sognet, men det betyder nu ikke, at kirken ikke
bruges; teatergrupper, fællesspisning, fortælleaftener, legestue mm. har plads i kirken.
Menighedsplejens historie i Gethsemane sogn er næsten lige så lang som kirkens.
Stor fattigdom var fremherskende i de første mange år af kirkens historie, så hjælpen
var nødvendig. Både børnefamilier og ældre har nydt godt af de frivilliges arbejde, men
også narkomaner har betegnet kirken som et ”fristed”, hvor der var hjælp at hente, når
problemerne blev for uoverkommelige. 21
I et forslag om en ny kirkestruktur i 1979 blev det foreslået at nedlægge eller omdanne
syv kirker i København, bl.a. Gethsemane Kirke, og en avis foreslog, at den
lukkede kirke kunne omdannes til medborgerhus – menigheden gik ind i kampen for at
bevare kirken, bl.a. med argumentet om, at kirken allerede var et medborgerhus. 22
En del af autenticiteten ligger i den værdi, det er, at kirken er rejst af de beboere,
som skulle bruge den. Landsbykirkerne og de største af bykirkerne er som regel opført
af egnens rigmænd, grever og godsejere, eller af kongen. I tilfældet Gethsemane har
menighedens engagement og kamp for kirken medfødt en vis ejerfornemmelse og affektion
over for kirken, som vil kunne bruges positivt i forhold til den nye funktion.
21. Gethsemane Kirke 100 år, side 21-23
22. Gethsemane kirke 100 år, side 26-27