KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

36
Skibets tilbagetrukne facade er det, der gør, at kirketårnet står frem i gaden, og den
indgår i bl.a. stil og proportioner i bedre sammenhæng med tårnet end kirkens forrige
facade (se nederste billede side 28). Den brede, stejle trappe er et markant element i
formen, som leder opmærksomheden mod den svære, dobbeltfløjede indgangsdør.
På vestfacaden er der udelukkende fladbuede vinduesåbninger, mens åbninger i tårnet
samt de store vinduer i skibets syd- og nordfacade er spidsbuede. De store vinduer
er inde delt i to af pulpituret, hvilket dæmper lysindfaldet betydeligt. Kirkens grundplan
er rektangulær, men efter at være trådt fra våbenhuset til skibet virker rummet temmelig
kort, hvilket får skibets højde og de store vinduer til at virke dramatiske. Over kor og skib
er der tilsammen fire krydshvælv, der ud over at fordele lyset
fra de store vinduespartier jævnt, understreger den vertikale
bevægelse i kirkerummet. Hvælvene er også en del af forklaringen
på, at akustikken i rummet er bemærkelsesværdig god.
Det er tanken i forbindelse med omdannelsen af kirken, at de
akustiske forhold skal behandles såvel med udgangspunkt i
de fremtidige funktioner som på baggrund af rummets historie Firedelt krydshvælv
og tradition.
Rummene i krypten er regulære og med højt til loftet. Der slipper rigeligt lys ind af
de højtsiddende vinduer, og med lysmalede vægge og det lyse parketgulv har krypten
markant anderledes rumligheder end kirkerummet.
Materialer
Tegl som materiale og stenenes farve
giver bygningen en stor tyngde, men forskellige
detaljer i murværket, de kamtakkede
gavle og især de spidsbuede åbninger tager
noget af bygningens massivitet. Materialet
er med til at give bygningen et fællesskab
med Oehlenschlægersgades Skole, der ligger
over for kirken i den vestligste ende af
Litauens Plads. Kirken og skolen, samlingspunkter
i hver sin ende af det åbne rum, er
de eneste af de bygninger, der er omkring
pladsen, der står med røde teglstensmure.
Oehlenschlægersgades Skole