KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

24 værdier er svarene primært præget af immaterielle værdier som følelser, der favner erindring – mere oplagt ville det være at tro, at respekt for tro og historie var de bagvedliggende faktorer i debatten om kirkens brug og fremtid. Men det er altså respekten for fællesskabet samt det enkelte menneskes følelser, der dominerer. Herunder er de værdier, der oftest er dukket op i samtale med bl.a. kirkeligt ansatte og menighedsrådet i Øse: Respekten for glæde/sorg Relationer (barndommens kirke) En fornemmelse af evighed Minder Hjemlighed Genkendelighed Taget ud af en sammenhæng kan disse udmeldinger tænkes at knytte sig udelukkende til bygningens arkitektur, men kendetegnende for samtalerne var, at kirken som begreb ikke tænktes adskilt. Derfor knytter respekt, relationer, evighedsfornemmelsen og minder sig på forskellig vis både til kirkebygningens form, materialer og kontekst, men også til de kirkelige handlinger og traditioner. De første fire udsagn knytter sig til de sidste to ord, hjemlighed og genkendelighed, som jeg derfor vil fremhæve. Hjemlighed Hjemlighed vil sige ”det at føle sig velkommen” og ikke behøve at være på vagt. Murene omkring en er ikke tyngende, men beskyttende og hjemlige; man føler sig ikke alene, selv om man ingen kender. Når arkitekten bag et nyt boligbyggeri drømmer om at skabe gode rumligheder, drømmer han også om at skabe hjemlighed, men denne fornemmelse flytter først ind med mennesket, hvor brug og slid er vigtige spor, som øjet søger, hvor end man kommer hen. Mange mennesker drømmer frem for nybyggeri om nedlagte landbrug, bindingsværkshuse, murermestervillaer, og hvorfor? Fordi andre mennesker her har haft et hjem, sat deres spor og tilføjet historien en dimension. Her er hjemlighed ikke en tænkt gæst, men en gammel kending. Højtidelighed og hjemlighed er ikke to begreber, man umiddelbart vil sammenføje, men i kirken er det muligt for de mennesker, som kender blot lidt til de kirkelige ritualer. I ens eget hjem har man små ritualer og individuelle måder at skabe en særlig hjemlig stemning, mens man i kirken oplever gudstjenestens rituelle handlinger skabe en an-
den stemning, højtidelighed, men bevidsthed om handlingernes indhold, tradition og historie gør en tryg ved den højtidelige stemning og dermed uundværlig for følelsen af hjemlighed. Genkendelighed I kirken hænger følelsen af at være velkommen i høj grad sammen med det næste ord, genkendelighed. Har man sat foden i bare een kirke og dermed en smule bekendt med funktion og symbolik, kan man i stort set alle andre kirker finde genkendelig opbygning eller symbolik, lighedspunkter i materialer eller proportioner. En traditionstung institution kræver bygninger, der afspejler dette, og som indbyrdes har en række fællesnævnere, og det har de danske folkekirker. Genkendelighed i forhold til troens ritualer og handlinger er ligetil, fordi der ikke er store afvigelser fra kirke til kirke. I forhold til bygningens arkitektur strækkes genkendeligheden til gengæld mere i eksempler landet over. Nyere kirker som Gug Kirke af Inge og Johannes Exner og Bagsværd Kirke af Jørn Utzon spiller på genkendeligheden, om end i utraditionelle versioner. Udefra ligner det ikke ”almindelige” kirker, og alligevel overraskes man ikke af indholdet, når man træder indenfor. Exner eller Utzon har altså ikke overskredet tålegrænserne for, hvad vi kan genkende som værende en kirke. Man kan mene, at Exner endda har arbejdet med kirke- Gug Kirke ved Aalborg tegnet af Exner - utraditionel mht. materialer og udtryk, men alligevel genkendelig som type. indretningen (centralrumskirken) på en måde, der stemmer bedre overens med den evangelisk-lutherske tradition end processionskirkerne fra før reformationen, men vil nok stadig opfattes af flertallet som noget anderledes end det billede af en kirke, de har i hovedet, det billede de genkender. Alligevel ”afkodes” også de nyere kirker hurtigt og uden problemer, og når dørtærsklen overskrides, medbringer vi også her både følelsen af hjemlighed og andægtighed. 25
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?