KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

62 Erindring er et begreb, der, som tradition, ikke lader sig skille i det fysiske og det mere uhåndgribelige, selv om man kan tale om historisk eller personlig erindring. Den personlige erindring får i høj grad værdi i kraft af den historiske erindring om bygningens historie og alder. Især for de mennesker, der ikke ofte kommer i kirken, flyder historisk og personlig erindring sammen, således at kirkens nuværende udseende, sådan som de har kendt den, er som et billede på, hvordan den altid har set ud, og med sådanne følelser knyttet til bygningen bliver forandringer sjældent hilst velkommen. Kirken bliver et symbol på uforanderlighed, som en klippe i det samfund, der til stadighed forandrer sig. Dog har kirken ændret sig meget og mange gange, både selve gudstjenesten og bygningen. Men tiden spiller ind som en faktor, og i den historiske sammenhæng synes ændringerne måske ikke så store, selv om opsætning af stolestader til siddende frem for stående gudstjeneste eller opførelse af våbenhus og tårn var ændringer, der forandrede kirkens og kirkerummets udseende og brug afgørende. I forbindelse med ændringer i funktion forbereder vi os i den debat, der kører i dag, på, at kirkerummet skal ændres totalt. Men man kan forestille sig, at ikke alle ændringer behøver ske på en gang, men sker gradvist af mange omgange, sådan som man kan opleve det i Italien, i særdeleshed i Rom, hvor kirker meget ældre end nogen danske til stadighed ændres og tilpasses samfundsforholdene. ”Kirken den er et gammelt hus”, skriver Grundtvig, det er et hus, vi genfinder og genkender rundt i landet. Og det er det samme hus, om det har røde eller hvide mure, smalle, lave eller høje tårne, eller slet ingen, om det er en beskeden bygning bestående af skib og kor eller en sammensat helhed med tårne, sideskibe og gravkapeller. Kirkerne er blevet formet af det sted, de ligger og af de folk, som bor der. Bykirken forholder sig til helt andre materialer, bygningsvoluminer og et andet klima, end kirkerne på landet, og det må nødvendigvis afspejles i formen. Bykirken skal også forholde sig til en anden udvikling end landsbykirkerne. Demografien ændrer sig over hele landet, men forandringer bliver tydeligst i byerne, som udvikler sig med stor hastighed. Folkekirkerne skal være, hvor folket er, derfor må kirker opføres i nye store boligområder, mens kvarterer med flere kirker end der er menighedsgrundlag til, må fusionere eller blive lejlighedskirker, for at økonomien kan forsvares. Det er ikke uden videre en løsning at sælge en kirke fra, for at den kan omdannes til svømmehal eller hotel. Alfa og omega i forbindelse med nedlæggelser er lokalbefolkningens indforståethed. En luthersk biskop i Skt. Petersborg har sagt, at man aldrig må nedrive eller omdanne, så længe der er mennesker, der har stærke følelser forbundet med kirkebygningen; den udmelding kom efter, at en kirke i Skt. Petersborg efter Sovjetunionens fald blev omdannet til svømmehal. Menigheden gik ind i kampen for at genskabe kirken, og indtil det er muligt at skaffe midlerne til at
genskabe kirken, afholdes gudstjenesterne med overdækket svømmebassin. 31 Men selv om menigheden er indforstået med en lukning, bør nye funktioner være af en art, der kan stemme overens med bygningens ”væsen” - og udelukkende af en art, der formidler og forstærker arkitekturens og kulturhistoriens kvaliteter, for så vil tradition og stemning berige den enkelte bruger. Bedst vil det være, hvis kirkerne kan tages i brug af områdets beboere, så kirkerummet bruges i fællesskabets navn, fordi kirkerne er noget særligt i den fælles bevidsthed med personlige følelser tilknyttet. Medlemmerne skal have indflydelse på ”deres kirke”, også selv om kirken ændrer funktion. Mange aktiviteter og arrangementer kan tænkes ind i kirken, hvis der åbnes mulighed for forandringer. Store ændringer i inventar og rumopdeling kan forsvares, hvis man viser forståelse for kirkens værdier, materielle som immaterielle. Hvis man ikke har forståelse for disse værdier, mister man dem uden mulighed for at genskabe. Det samme gælder i forbindelse med nyindretning eller almindelig restaurering af kirkerne. En kirke med “jævn” arkitektur skal ikke restaureres eller nyindrettes, så den kommer til at ligne en storslået bykirke. En sådan misforstået nyindretning og udsmykning synes jeg, man kan opleve i Jelling Kirke, hvor Arne Karlsens smukke og afstemte indretning fra 1970’erne, der blev til i tæt samarbejde med menighedsrådet og med det klare mål at finde frem til det ideelle kirkerum for en luthersk-evangelsk menighed, nu er erstattet af en indretning af en noget anden karakter. Jelling er berømt for Jellingstenene og de to gravhøje, og kirken ligger som det tredje element i det historiske Jellingmonument. Kirkebygningen er forholdsvis undseelig og ligner andre kirker fra samme periode uden en arkitektur, der hæver sig over andre landsbykirker. Alligevel minder den nye indretning og udsmykning fra årtusindskiftet mere om den, man finder i katedraler i byen eller kongelige 31. Gravgaard, side 42 Ved en totaludsmykning af Jelling Kirke ved årtusindskiftet forestået af billedhugger Jørn Larsen er et lyst teglflisegulv er erstattet af et mørkt granitgulv med korsornament. Jelling Kirke: Seks store PH-koglelamper, der jævnt fordelte lyset i skibet og var med til at udligne den store lysforskel mellem skib og kor, er udskiftet til fordel for ca. 50 smålamper. 63
Page 1:
”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5:
Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7:
6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9:
8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11:
10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke
show all

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?