KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

48 kunne forvente, og det skyldes de store, opsprossede vinduer mod syd af nyere dato, som spreder direkte og pga. de dybe karme også meget indirekte lys i kirkerummet. Kirkeskibet har et fladt, gråmalet bjælkeloft, så der ikke er mulighed for at se tagkonstruktion og det store, åbne loftsrum. Dette forhold er ikke, hvad formen udefra giver forventning om, men bjælkeloftet gør til gengæld det indre rum let overskueligt og meget enkelt, og opmærksomheden rettes naturligt mod det hvælvede kor, som også er hævet et par trin over skibets gulv. Triumfbuen mellem kor og skib er et særligt markant træk og øger nysgerrigheden omkring det hævede korparti, som først åbner sig, når man står under triumfbuen. Korets ottekantede krydshvælv giver et skift i rummets lys og overgang fra skib til kor understreges yderligere. Der er en god sammenhæng mellem den ydre og indre form; også inde fremstår de forskellige delelementer som en sammentømret helhed, der signalerer soliditet og holdbarhed. Dog blødes det ydre, næsten fæstningsagtige, udtryk op, når man træder ind i det rolige, imødekommende rum. Udefra ser formen ud til at være vokset op af selve den jord, den står på, og har derfor også et højtideligt udtryk, mens Interiør set mod koret i øst, Øse Kirke flere detaljer og inventar i andre materialer inde øger følelsen af at være velkommen. Kirkens simple form er ude som inde let overskuelig, selv om de faste stolestader inde lader noget tilbage at ønske i forhold til det bare middelalderlige kirkeskib, hvor murede bænkede langs siderne var eneste mulighed for at sidde, så de fleste stod op under gudstjenesterne. I forhold til de kirkelige aktiviteter i dag giver det mange hovedbrud med de faste stolestader, der gi-ver et meget ufleksibelt rum, så flere arrangementer, koncerter, babysalmesang, teater, kræver stor vilje at gennemføre. Materialer Øse Kirke er opført af rødlige og grå granitkvadre i regelmæssige skifter. De jyske landsbykirker, og til dels de fynske, har som regel tilhuggede granitkvadre med plane flader og retvinklede kanter, mens denne type kirker er sjældne på Sjælland, hvor man kun kløvede de største sten og ellers brugte stenene, omtrent som man fandt dem på marken med den pæne side udad.
Ud over granitkvadre finder man dog også i Øse Kirkes mure både marksten og munkesten, synlige hvor muren ikke er overkalket. Disse materialer er spor efter ændringer i kirkens samlede masse, som f.eks. nedbrydning af et formodet sakristi på kirkens nordside, tilmuring af døråbninger (præstedør ved kor og kvindedør i sydmuren) og reparationer i murene. Teglbrænding var ikke indført i Danmark ved kirkens opførelse, men var gotikkens foretrukne materiale, så skiftet i materialer fortæller også om ændringer i stilart og håndværksteknik. Især tårnets mure har undergået mange reparationer, men den kalkede mur skjuler næsten de mange ændringer, dog ser man tydeligt i tårnets øverste stokværk et skift i materialer (formentlig marksten) pga. den ændrede tårnafslutning. I det ydre er det stenenes tyngde og de store, blytækkede tagflader, der helt præger helheden. I Jylland er kirker med blytage stadig en almindelighed, mens øerne i høj grad har tegltækkede kirker. Lyset spiller i de tilhuggede granitkvadre, men også i de kalkede mure og de små ujævnheder bag den hvide kalk, som er en kontrast til de mørkere bly- og stenflader, og som ud over at signalere renhed tager noget af stenenes vægt, dog uden at mindske indtrykket af formens tyngde. Kirkens indre præges ikke kun af sten som materiale, men i høj grad også af et andet, nemlig træ. Især det flade bjælkeloft giver kirkeskibet en særlig karakter, men træet går igen i det meste af inventar og udsmykning, og kirkens indre har derfor en noget anderledes detaljeringsgrad end det ydre, da der er meget træskærerarbejde med små og fine detaljer. På korets sydlige mur, kan man i sokkelstenen finde meget enkle billedkvadre, skønne fordi de i detaljeringsgrad stemmer overens med materialet, den hårde granit, men inde i kirkerummet findes mange finurlige ornamenter og detaljerig udsmykning af altertavle og prædikestol. Størstedelen af inventaret er som sagt af Materialer - overgange og detaljer 49
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?