KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

44 Romanske vinduer ses i skibets nordside (to stk. genåbnet 1943) og i korets nordside, alle har udhuggede sålbænke og sidder i samme niveau. Et tilmuret romansk vindue ses i korets østgavl. De øvrige vinduer er meget omdannede og uden særlige detaljer. Skibets lidt yngre vestvindue, hvor overliggeren smykkes af en rundstav med en lilje i toppunktet er i udformningen nært beslægtet med flere af kirkerne i Skast Herred. I korets sokkelsten findes der mod syd nogle billedkvadre, dels to rosetter og et malteserkors, dels en løve. Tagværket over både kor og skib er formentlig de oprindelige. Korets ottedelte krydshvælv er indmuret ca. 1500-20; koret har oprindeligt været dækket af et bjælkeloft, således som skibet stadig er det. Våbenhuset, som er placeret foran skibets norddør, er opført af genanvendte romanske kvadre samt yngre, grovere huggede granitkvadre og munkesten og er tækket med bly. I hver flankemur er der inde to spareblændinger, mod øst er de indrettet som bænke, mod vest med knager til overtøj. Den fladbuede dør midt i gavlen blev udvidet i 1943, over døren er et lille korsformet glughul. Gulvet er lagt med røde munkesten, og bjælkeloftet er gråmalet. Huset kaldes i 1653 for ”schrefferset” (skriftehuset). Som noget ret usædvanligt fandt man under en nykalkning af våbenhusgavlen i 1981 resterne af en udvendig kalkdekoration, som formentlig stammer fra husets opførelse. Kalkmalerier var bevaret uden at have været beskyttet af senere tilbygninger. Udvendige kalkmalerier er meget sjældne i Danmark. Tårnet er tre stokværk højt med et saddeltag af bly. Det var oprindeligt afsluttet med et spir (indtil omkring 1735), et såkaldt Tørninglen-spir, som var almindelig udbredt i Sønderjylland, med en pyramide over fire blændingsprydede gavle. Af de fire gavle er kun Tørninglen-spir Sct. Jacobi Kirke, Varde Billedkvadre i kirkens sokkelsten det østre bevaret med spidsbuede højblændinger, mens det vestre er muret i sidste halvdel af 1700-tallet. Oprindelig var der adgang til tårnrummet via en nu tilmuret dør i nordmuren, mens man kom til mellemstokværket via en udvendig, tømret fritrappe, der førte op til
en dør i nordmuren. i dag kommer man op i tårnet via en muret trappe i en lille tilbygning fra 1943 ved tårnets sydside. I klokkestokværket er der to glamhuller mod syd, to mod nord, et i øst og vest. 26 Øse Kirke – inventar Fra middelalderen er kun bevaret den romanske døbefont, som er en variant af egnens glatkummede type. Det vigtigste inventar i kirken er anskaffet inden for en kort periode omkring 1580 og er i egnens ungrenæssancestil. Alterbordforsiden er f.eks. fra 1587, og af en helt enestående, velbevaret lektorieprædikestol med årstallet 1584 er sidebrystningen nu opsat omkring skibets norddør, mens midtkarnappen fra denne siden 1850 har været opsat som almindelig prædikestol i skibets sydøstlige hjørne. Sidebrystningen blev i 1850 opsat imod skibets vestvæg foran tårnet og blev i 1909 rykket frem som en del af et nyt orgelpulpitur, men ved pulpiturets nedtagelse i 1925 blev brystningen rykket til sin nuværende placering på nordvæggen. Sidebrystninger fra lektorieprædikestolen var tidligere opstillet foran tårnrummet Det er sandsynligvis en lokal snedker, Christen Pedersen fra Heager, der står bag lektorieprædikestolen og alterbordsforside samt en præste- og skriftestol og nogle stolestader, som nu er på Nationalmuseet og Varde Museum. 27 Kirkens nuværende indretning er etableret ved en restaurering i 1941-43, hvor kunstner Stefan Viggo Pedersen lavede et kalkmaleri i koret, som erstattede en altertavle i skønvirkestil fra 1904 (signeret H. Dohm), hvorfra stykket ”Vandringen til Emmaus” nu er ophængt midt på skibets sydvæg. En ældre trefløjet altertavle, en katekismustavle, i ungrenæssancestil anskaffet i 1587 er ligeledes ophængt i skibet på nordvæggen. 26. Danmarks kirker, bd. 3 hft. 18, side 1605-6 27. Danmarks kirker, bd. 3 hft. 18, side 1610 Prædikestolen, tidligere midtkarnap i lektorieprædikestol 45
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?