KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

50 træ og iøjnefaldende i rummet, men gulvet af munkesten lagt på fladen betyder også meget, idet den rødligbrune sten i høj grad påvirker rummets farve og selv virker næsten orange, når solen fra syd rammer gulvet. Samtidig står gulvets varme glød i modsætning til det kolde lysindfald fra det små vinduer mod nord. Med granit og bly som de dominerende materialer ude, samt træ og munkesten inde, skal man finde andre typer materialer i detaljerne. Et enkelt af de blyindfattede, romanske vinduer har f.eks., i modsætning til de øvrige med normalt rudeglas, forskelligt farvet glas. Detaljer i jern findes i de gråmalede jernbeslag på indgangsdøren, revledøren mellem våbenhus og skib samt på pengeblokken og i støbejernsbalustre ved knæfaldet i koret. Kontekst Kapel og materielhus må regnes som en del af konteksten snarere end en del af den samlede form, da bygningerne er trukket så langt fra selve kirken, at de ikke opfattes som dele af denne. Begge bygninger bekender med formen, det gråmalede træværk og de hvide mure tilknytning til kirken; også de er meget simple i formen og med få detaljer, et i forhold til kirken markant anderledes træk er dog det røde tegltag på begge bygninger. Kirkens dige og tilhørende beplantning udgør et veldefineret uderum med skarpe skel, og man er klar over, hvornår man træder ind på kirkens område. Kirken samt kirkegården med diget omkring og præstegården, der ligger på den anden side af vejen (NV) for enden af en kort grusvej, udgør med de tilhørende uderum kernen i Øse og miljøet i byen. Langs hovedvejen gennem Øse, Sønderskovvej, ligger ikke mange huse, de fleste røde teglstenhuse med saddeltag, alligevel gemmer kirken sig fra visse vinkler mellem den lille landsbys huse og de høje Materielhus mod sydøst inden for diget Kapellet nordøst for indgangen til kirken træer, mens den fra andre ankomster synes at være ensomst beliggende i det flade landskab. Fra kirken er der kig mod det åbne land. Landsbyen Øse har naturligvis ændret sig siden kirkens opførelse, men som det ses på et kort fra 1789 er det ikke en voldsom udvikling. Øse er stadig en meget lille landsby, og stort set al den bebyggelse, der er kommet til de sidste par hundrede år, lig-
ger vest for kirken område, og der er tale om lav bebyggelse, som ikke influerer meget på kirkens synlighed. Udsyn til marker mod nordøst, øst og syd for kirken gør, at kirken på afstand kan synes at ligge helt øde. Meget aktivitet og trafik til at forstyrre stilheden og fornemmelsen af at være et øde sted er der nu heller ikke i Øse. Den hårde vestenvind er tit det, der bryder stilheden, og træder man ind i kirken efter at være blevet rusket af vinden, er stilheden næsten larmende. Kirken set fra to vinkler Øse Kirke – bevaringsværdier og kirkens fremtid Matrikelkort 1:10000 af Øse fra 1789 Øse Kirke er en typisk vestjysk landsbykirke, hvis stil nu ses som noget særligt dansk, selv om kirkebyggeriet var underlagt de skiftende stilarter, der kom til udefra. Landsbykirken som type er noget særligt for vores kultur, og den har sit særpræg fra egn til egn. I Øse, som i mange andre landsbyer, er sognet det givne fællesskab, og kirken står som et symbol på dette fællesskab. Kirken er af stor lokalhistorisk betydning, men som type også en vigtig brik i den nationale historie. Den romanske kirke som type har en gennemprøvet byggeteknik, hvilende på århundreder gamle håndværks-traditioner. De romanske kirker passer godt til klimaet: ingen træ eller flade tage. De første trækirker findes der stort set ikke noget tilbage af, i modsætning til i Norge og Sverige, hvor klimaet egner sig lidt bedre til denne byggeskik. Øse Kirkes enkle udtryk understreges af de få materialer, der er anvendt meget konsekvent, derfor må tilføjelse af andre materialer overvejes nøje for ikke at svække 51
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?