KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

42 DEL 4 – CASE B Øse Kirkes bygningshistorie og –udvikling Indbyggere i sognet: 1.489 Folkekirkemedlemmer: 1.350 (90,66%) Øse – historisk rids Øse Kirke menes opført omkring år 1100. Øse sogn nævnes første gang 1347, og siden det 15. årh (formentlig år 1489) har Øse været hovedsogn til Næsbjerg. Kongen solgte i 1726 kirken til kaptajn Frederik Lassen til det Nørholm ved Sig og Grubbesholm i Nørre Bork. Med Grubbesholm kom den 1731 til kancelliråd Frederik Hein til Stensgård på Fyn og fulgte dette godskompleks (fra 1751 knyttet til stamhuset Hvedholm) indtil 1764, da Preben Brahe til Hvedholm solgte kirken til fire bønder i Øse sogn, og kirken tilhørte lokale beboere, indtil den overgik til selveje i 1909. 23 Øse Kirkes omgivelser I den meget lille landsby Øse, ca. 14 km nordøst for Varde, ligger Øse Kirke med frit udsyn over markerne. Kirkegården har bevaret sine gamle skel mod nord og vest, men er udvidet (senest 1955) mod syd og øst. Kirkediget består af græsklædte jorddiger, udvendig med kampesten, og kirkediget undergår netop nu en omfattende renovering. I det nordvestre hjørne lige inden Øse Kirke set fra nordvest for diget står to store, fredede lindetræer. Kirkegårdens hovedindgang er i nord ud mod en parkeringsplads og hovedvejen gennem Øse, mod vest er en ganglåge. De murede piller, afsluttet som aftrappede 23. Danmarks Kirker, bd. 3, hft. 18, side 1601
pyramider med granitkugler med jerngitterlåger mellem er meget egnstypiske og er formentlig fra midten af 1800-tallet, da de afløste murede, blytækkede portaler. Den østre, murede indgang blev nedbrudt i forbindelse med kirkegårdens udvidelse og synes som nordindgangen at have bestået af ”ligport” og ”stette” (køreport og ganglåge). En ny port mod syd har hvidkalkede piller, afdækket med granitplader og –kugler. Et lille hus øst for kirkepladsen har en tid tjent som bolig for graveren og er formentlig sognets gamle degnebol (gård/jord tilhørende degneembedet) og skolehus. Et hvidkalket hus med tegltag inden for norddiget, nordøst for koret er kirkens ligkapel (opført omkr. 1920), og et materialhus mod sydøst er i 1987-88 udvidet med graverkontor. 24 Øse – kirkebygningen Kirken har romansk kor og skib, hvoraf skibet er opført af to omgange. I senmiddelalderen er et våbenhus tilføjet foran skibets norddør, et tårn og muligvis også et nu nedrevet sakristi ved korets nordside. En tilmuret dør mod syd var tidligere ”kvindedøren”, mens hovedindgangen i nord var ”mandedøren”; normalt var dette ellers omvendt, da den solrige sydside blev set som den mest fornemme, mens den koldere nordside blev betragtet som mindre attraktiv. Korets og skibets mure er opført af rødlige og grå granitkvadre i regelmæssige skifter over en skråkantsokkel. Korets østgavl og sydside er ommuret i 1885. Korets nordside er ommuret engang før 1650, hvilket kan være foretaget pga. nedbrydning af omtalte sakristi. Indvendig, hvor der kan have været en dør til et sakristi, er nu et indmuret skab. Der er et byggeskel 8-10 meter fra de østre hjørner, der udgør første byggeetape. I skibets vestre del består murene af ti skifter mod ni i kirkens østende. Forskellen i murværket svarer til en lignende opdeling i tagværket og forskel i vinduernes udformning og i gavlspidsernes materiale. Om der er tale om et byggestop af kortere varighed eller forlængelse af et afsluttet kirkeskib, kan ikke afgøres, men det første afsnit af skibet er dog så kort, at det virker usandsynligt, at det har stået med afsluttet vestgavl. 25 24. Danmarks kirker, bd. 3 hft. 18, side 1603 25. Danmarks kirker, bd. 3 hft. 18, side 1604 Bygningsmæssige ændringer, Øse Kirke: 1) Skib og kor med første byggefase indstiplet. 2) Våbenhus tilføjes samt formodet sakristi. Korhvælv etableres. 3) Tårn tilføjes, sakristi nedbrudt. 43
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?