KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

14 kun ca. fem procent af den samlede danske befolkning, der regelmæssigt går i kirke. I brokvartererne i København er dette tal nede på kun to procent. Dette misforhold ønsker man at rette op på, og det lader sig kun gøre ved at tænke fremadrettet og ved at give rum og mulighed for nye anvendelser af kirkebygningerne. Debatten startede allerede for 25 år siden, men det er altså først nu, der begynder at ske ændringer, og det siger noget om den mentale fylde, emnet har hos alle. Ikke kun hos menighedsråd og kirkegængere, men også hos pressen, borgere og – pudsigt nok – særligt hos dem, der aldrig kommer i kirken. Kun to folkekirker i Danmark har de seneste år fået ny funktion, nemlig Over Lerte Kirke i Sønderjylland, som er blevet omdannet til klokkemuseum, mens Vesterø Havnekirke på Læsø er åbnet som kurbad og behandlingssted for psoriasis-patienter. Kun tårnet står tilbage af Læsø Kirke, som er omdannet til kurbad. Over Lerte Kirke - klokkemuseum Folkekirkerne er statens ejendom, men frikirkerne kan derimod sælges frit – en del frikirker rundt omkring i Danmark er da også omdannet til nye formål, f.eks. diskotek, arkitekttegnestue, kontor, fitness-center m.m.. Der er forskel på at ændre funktionen i en frikirke frem for i en folkekirke; bygningernes kvalitet og “frikirkementaliteten” er dele af forklaringen. De danske frikirker bygger på folkekirkens bekendelsesgrundlag, men adskiller sig på flere måder fra folkekirkerne. Mange af frikirkebygningerne er enkle bygninger, der ikke har ikke samme arkitektoniske tyngde og kvalitet som folkekirkerne, og man kan ikke tale om en egentlig frikirketype, da de indbyrdes er meget forskellige. Frikirkerne er økonomisk uafhængige af staten, så medlemmerne bidrager selv til at opretholde kirkerne økonomisk. Ud over åbenlyse forskelle i det fysiske er indholdet, som ikke er underlagt statslig kontrol, også helt forskelligt. Medlemmerne har stor indflydelse på de kirkelige handlinger, og gudstjenester kan opleves som spontane.
Der er 2.343 sognekirker i Danmark, og der er bevaret 1.728 kirker bygget før år 1500; det er 83 købstadskirker og 1.645 landsbykirker. Denne opgørelse inkluderer Sønderjylland til Ejderen og stammer fra optællinger gjort af M. Mackeprang i 1920. I Skåne er der knap 100 kirker tilbage fra dansk tid, idet Sverige i 1800-tallet nedrev de fleste af de oprindelige kirker. Af de bevarede kirker er 1.589 romanske, og de 139 bygget senere. Kun meget få landsbykirker er gotiske, mens der i byerne procentvis blev bygget flere gotiske kirker. 3 De romanske landsbykirker I middelalderen skete et regulært byggeboom af kirker. Landsbykirkebyggeriets hovedperiode lå mellem 1175 og 1225, hvor der byggedes over 1.000 kirker af sten i Danmark. De tidligste danske kirker var trækirker, men af dem er der kun få spor tilbage (f.eks. en planke fra Hørning Kirke ved Randers). Det tidligste skriftlige vidnesbyrd om en stenkirke omhandler en frådstenskirke i Roskilde fra år 1030, men kirken eksisterer ikke længere. De tidligste danske stenkirker er bygget i romansk stil, hvor grundplanen er simpel med et rektangulært skib og et kvadratisk kor, hvor præsteskabet sad, men fordi præsteskabet endnu var fåtalligt i hver kirke, og vægten i kirken stadig lå hos menigheden, var koret relativt lille. Den romanske stil er meget forskellig fra den nationale træbygningsteknik og viser en international orienteret stilpåvirkning. I Nordvestjylland er der en gruppe kirker med engelske træk, som f.eks. Hee og Ræhr, der er udsmykket med pilastre og arkader. 4, 5 Danmarks stenkirker blev internationale i formsprog, men regionale i materialer og proportioner, hvorved den stil, der i dag opfattes som noget ægte og særligt dansk er opstået. Stilen bevaredes op til det 13. århundredes overgangsstil før gotikken, Ræhr Kirke ved Hanstholm 3. Marcussen, se henvisning 4. Jørgensen, side 78 5. Mackesprang, side 36 Hee Kirke ved Ringkøbing 15
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65:
64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68:
Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke
show all

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?