KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

58 en del af et fællesskab uden distraherende elementer. De mange “velfærdsbygninger”, som man kan opleve ved de fleste folkekirker, er praktisk funktionelle, men med disse og andre tilbygninger skal man passe på, at de ikke ender med at tage magten fra selve kirken. På en konference i oktober sidste år med titlen ”Kirke- og Øksendrup Kirke på Fyn med tilbygning lige inden for kirkegårdsdiget menighedsbyggeri i det 21. århundrede” fortalte Geoffrey Hunter, Acting Head of Care of Churches Team, London Diocesan Fund, om flere omdannede eller lukkede kirker i England, hvor debatten om kirkerne ikke er så ny som i Danmark. Mange kirker er allerede lukkede eller har fået nye funktioner. Flere steder blev kirkernes ubrugte lokaler indtaget af lokale folk og brugt under meget primitive forhold, f.eks. som telefon- og postcentral, hvilket ikke krævede mere udstyr end en satellittelefon, et bord og en stol. Selve rummene blev ikke ændret, men inventaret skiftet ud, så der blev mulighed for andre funktioner. I Danmark står vi godt nok ikke i en situation, hvor forladte kirker kan indtages efter forgodtbefindende, dog kan det måske give stof til eftertanke, hvor simpelt kirkens rum kan indrettes og bruges til vidt forskellige ting. Konklusion Det er ikke bygningen i sig selv eller præsten som person, der er kirken, men folket, menigheden, der skal være kirken. Uden menighed ingen kirke. Det er selvfølgelig indiskutabelt, at præstens person har en stor indflydelse på dem, der kommer i kirken og lokalsamfundet i øvrigt, lige som kirken som bygning rummer historiske og kulturelle værdier både på lokalt og nationalt plan. ”Danskerne har æren af at have opfundet dogmet, man kan godt være kristen uden at gå i kirke”, skrev kirkehistoriker og teolog Hal Koch (1904-63) engang, og kigger man på kirkegangsprocenten, synes han at have ret, og selvom de mange ikke kommer i kirken, har de følelser forbundet med selve kirkebygningen og ville nødig se den forsvinde. Jeg synes, tidligere biskop Erik Norman Svendsen, meget rammende har formuleret et syn
på kirken, som jeg tror, gælder for mange mennesker: “Bevidst og ubevidst er kirkerne med til at tegne “det gode og rigtige liv” med udsyn til vore dybe længsler og vore medmennesker. Så kirken har bare at være der, når man har brug for den.” 30 Folkekirken er for os en meget væsentlig del af det danske kulturlandskab, både på landet og i byen, og der er en genkendelighedens tryghed forbundet med synet af en kirke. De jyske landsbykirker, afdæmpede i udtryk, repræsenterer det alvorlige, højtidelige og er med til at skabe en smuk vekselvirkning mellem kultur og natur. Kirkerne er ofte meget enkle, men ofte kan man i bygning og inventar få et indblik i forskellige perioders stilarter og regionale særpræg. Landsbykirkerne har set århundreder komme og gå, og tiden har sat sit præg. Kirkerne er de ældste bygninger i landet og er for størstedelens vedkommende stadig i brug. Men der er også kirker, der står tomme, særligt i det indre København, hvor befolkningstætheden ikke er så stor, som den har været. Bykirkerne har en anden historie end landsbykirkerne, men der er alligevel en række fællesnævnere; det kirkelige indhold præger rummet og arkitekturen, den arkitektoniske form påvirker vores adfærd, og vores adfærd i kirkerummet forstærker igen opfattelsen af det kirkelige. Man ”øver” sig i at opføre sig på en særlig måde i kirken, og det påvirker, hvordan man fysisk forholder sig (man går stille, dæmper stemme), ligesom det påvirker psykisk (noget er større end en selv - Gud, rummet, fællesskabet). Jeg er af den opfattelse, at ændret adfærd i et kirkerum afhænger af genkendelighed både i de fysiske elementer, bygningen, inventaret, og de uhåndgribelige ting, som følelser og stemninger. Genkendeligheden er så at sige summen af det materielle og det immaterielle Selv om den traditionelle kirkegang er for nedadgående, så ligger kirkebygningerne der endnu. Men kan man ud fra et ressourcemæssigt spørgsmål have for mange kirker? Kirkerne er vigtige arkitektoniske værker, som man ikke kan have for mange af, og jeg anser det for totalt uacceptabelt, at en løsning på problemer med lukkede kirker, bliver en nedrivning eller ombygning til ukendelighed. Jeg mener heller ikke, det er seriøst at foreslå, at alle spor af religion skal fjernes, hvis kirkens funktion ændres, for det åndelige knytter sig slet ikke kun til inventar og symboler, men til hele rummets opbygning og bygningens form. Kirkens opbygning i plan og bygningsdele som tårn og kor har tydelige referencer til religionens grundlag. Hvis alle religiøse spor skal fjernes, hvorledes er det da muligt at indrette en kirke til et andet formål uden at ødelægge arkitektoniske kvaliteter? Hvorfor kæmpe imod det, der har været en bygnings eksistensgrundlag i århundreder? I andre sammenhænge, f.eks. ved konvertering af industribyggeri, bruges overleverede elementer gerne i en helt ny sammenhæng til berigelse for dem, der bruger bygningen. 30. Gravgaard, side 42 59
Page 1:
”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5:
Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7:
6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke
show all

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?