KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

Gethsemane skal satse på det lokale, hvis funktionen ændres. I byen er det kultur-
og idrætsfaciliteter, der mangler i de enkelte kvarterer, mens der inden for kort afstand
kan findes koncertsteder, biografer, teatre, svømmehal osv. I landsbyerne er situationen
som regel noget anderledes, her er der ofte ledige kvadratmeter midt i byen, og både
i kirken og i idrætshallen er der ofte for få mennesker. Derfor kunne kirken i tilfælde af
lukning arbejde på en profil, der kunne tiltrække folk fra et større opland. Kirkerne kan
også, især i større byer, blive en kærkommen og billig mulighed for at samles for mange
forskellige grupper mennesker, som ellers kan have svært ved at finde egnede mødelokaler.
Gethsemane er ikke en standskirke som de større købstadskirker, ikke sart og fin i
materialer, inventar og detaljer, men gedigen og solid i udtrykket som en landsbykirke.
Kirken er ”fattigfin” i positiv forstand, fordi den afspejler det kvarter, den tilhører.
Landsbykirken er, som i Øse, præget af det givne fællesskab. Tilknytning til landsbysognet
går ofte mange generationer tilbage, og der sker ikke store ændringer i
befolkningssammensætningen. Lokale traditioner gør, at formerne holdes, og man f.eks.
tager det pæne tøj på i kirken. Kirken er ikke at betragte som et medborgerhus, og det
er ikke i selve kirken, man kommer med problemer – ofte holder man dem for sig selv,
men man kan også søge råd hos præsten, som er en vigtig og autoritær person.
I Øse Kirke er der ikke sparet på noget mht. materialer, og det har været en bekostelig
affære at opføre den. Den solide kirkes enkle stil ude som inde er ikke udtryk for mangel
på midler ved opførelsen. Skiftende ejerforhold har præget kirkens inventar, som er
arbejder udført i tidens stil og efter alle kunstens regler.
Bekvemmelighed
De to kirkereksempler er bygget i to forskellige tider, og det afspejles i forholdene.
Gethsemane har tilknyttede kontorlokaler, menighedsrum i krypt, toiletfaciliteter, mens
der i Øse er mere spartansk, bygget som ramme om gudstjenesten og ikke andet.
Man fristes til at spørge, om behovet for øvrige lokaler og udstyr har ændret sig, for
i så fald omfatter det mange af de landsbykirker, som ikke har tilknyttede sognehuse
eller kirkecentre. Men hvad er behovet egentlig? Er kravene til udstyr og lokaler resultat
af øget fokus på bekvemmelighed?
Bekvemmelighed stiller krav om mere plads og mere udstyr, men måske kan kirken
stadig, som det har været gennem historien, danne ramme om fællesskab i simple
former. Arkitekturen opfordrer til eftertanke og indadvendthed, men også til at være
57