KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

38 Gethsemane Kirke ligger som en del af en bymasse, en del af en facaderække, og står derfor ikke tydeligt frem, før man kommer på tæt hold. Den er ”passet ind” på den sidste ledige grund, og omkring ligger byggeri med både fem og seks etager. For nogle vil kirken givetvis ikke synes ”indpasset”, men snarere indeklemt. Litauens Plads Kirkens tårn står ikke som et pejlemærke, man kan se på lang afstand, men er alligevel et element Kirke i byen, som man kan navigere efter, idet tårnet og den tilbagetrukne facade giver bygningen et særpræg, som man Gethsemane Kirke i kontekst genkender frem for andre kirker i nabolaget. Den ligger meget tæt på to andre kirker på Vesterbro: Mariakirken på Istedgade og Absalons Kirke på Sønder Boulevard. Både i stil, materialer og alder har Gethsemane Kirke iøjnefaldende fællestræk med disse kirker, men de har også individuelle træk, som adskiller dem. Gethsemane ligger i en helt tæt bymæssig sammenhæng, mens de to andre har mere plads omkring. At man skal tæt på for at se Gethsemane Kirke understreger vertikaliteten, sådan som også kirkens form og detaljer i blændinger og vinduer gør det. Formen og den tilbagetrukne vestfacade er det, der synliggør kirken i facaderækken, mens materialerne giver bygningen den fornødne tyngde i konteksten. Sdr Boulevard Dannebrogsgade Kig langs Dannebrogsgade mod Sønder Boulevard Kirketårnet ses over trætoppene fra skolens øvre etage Vesterbro er en del af den tætte by og dermed også et støjende kvarter. Gethsemane Kirke er en mulighed for at opleve et stille rum midt i larmen. Skole Istedgade
Gethsemane Kirke – bevaringsværdier og kirkens fremtid Gethsemane Kirke er et byggeri fra en periode med romantisk søgen bort fra industrisamfundet mod middelalderens gudfrygtighed; den er tydeligt inspireret af landsbykirken. Industrialiseringen fostrede ikke en ny kirkearkitektur, selv om den på stort set alle andre områder havde stor indflydelse på samfund og dennes arkitektur. De nye kirker var ikke renæssance, rokoko eller klassicistiske i stil, men søgte inspiration i den stil, der dominerede, da kristendommen havde bedre fat, den romanske stil. Af kirkerne i hovedstadsområdet fra perioden mellem 1860-1940 har mange af dem nået en ”kritisk” alder, hvor forfaldet ofte begynder at vise sig. Vi ser ikke længere på de historiserende stilarter med rynket næse, men der er alligevel grund til at stoppe op og tænke i en større sammenhæng. To kirker fra samme periode med kirkebyggeri som Gethsemane. Mariakirken på Istedgade (tv.), og Absalonskirken på Sønder Boulevard (th.) Det handler ikke blot om at øge vedligeholdelsesindsatsen, men også se nærmere på nye krav til tilgængelighed og muligheder for anden anvendelse. Ud over kendskab til materialer og teknikker må man også analysere bygningens formsprog, kende de tanker, der ligger til grund for opførelsen og den historiske udvikling, ellers risikerer man at udradere bygningens særkende og vigtighed som ”historie-fortæller”. Set i sammenhæng med de øvrige kirker i Danmark er 100 år ingen alder for en kirke, men i en mere lokal kontekst er f.eks. Gethsemane Kirke en vigtig brik i historien, der beretter om Vesterbros udvikling fra landområde uden for Københavns volde til et tætbebygget brokvarter som følge af industrialiseringen. Pga. den store fattigdom på Vesterbro, hvor hele familier boede i meget små lejligheder (i hele området var der kun fire lejligheden med fire værelser; de øvrige havde færre) var kirken et afgørende samlingssted, hvor man kunne søge hjælp og støtte. Den folkelige indsats, der betød opførelsen af Gethse- 39
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 52 and 53: 52 helhedens stærke karakter. Kirk
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?