KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

på kirken, som jeg tror, gælder for mange mennesker: “Bevidst og ubevidst er kirkerne
med til at tegne “det gode og rigtige liv” med udsyn til vore dybe længsler og vore medmennesker.
Så kirken har bare at være der, når man har brug for den.” 30
Folkekirken er for os en meget væsentlig del af det danske kulturlandskab, både på
landet og i byen, og der er en genkendelighedens tryghed forbundet med synet af en
kirke. De jyske landsbykirker, afdæmpede i udtryk, repræsenterer det alvorlige, højtidelige
og er med til at skabe en smuk vekselvirkning mellem kultur og natur. Kirkerne er ofte
meget enkle, men ofte kan man i bygning og inventar få et indblik i forskellige perioders
stilarter og regionale særpræg. Landsbykirkerne har set århundreder komme og gå, og
tiden har sat sit præg. Kirkerne er de ældste bygninger i landet og er for størstedelens
vedkommende stadig i brug. Men der er også kirker, der står tomme, særligt i det indre
København, hvor befolkningstætheden ikke er så stor, som den har været.
Bykirkerne har en anden historie end landsbykirkerne, men der er alligevel en række
fællesnævnere; det kirkelige indhold præger rummet og arkitekturen, den arkitektoniske
form påvirker vores adfærd, og vores adfærd i kirkerummet forstærker igen opfattelsen
af det kirkelige. Man ”øver” sig i at opføre sig på en særlig måde i kirken, og det påvirker,
hvordan man fysisk forholder sig (man går stille, dæmper stemme), ligesom det påvirker
psykisk (noget er større end en selv - Gud, rummet, fællesskabet). Jeg er af den opfattelse,
at ændret adfærd i et kirkerum afhænger af genkendelighed både i de fysiske
elementer, bygningen, inventaret, og de uhåndgribelige ting, som følelser og stemninger.
Genkendeligheden er så at sige summen af det materielle og det immaterielle
Selv om den traditionelle kirkegang er for nedadgående, så ligger kirkebygningerne
der endnu. Men kan man ud fra et ressourcemæssigt spørgsmål have for mange kirker?
Kirkerne er vigtige arkitektoniske værker, som man ikke kan have for mange af, og jeg
anser det for totalt uacceptabelt, at en løsning på problemer med lukkede kirker, bliver
en nedrivning eller ombygning til ukendelighed.
Jeg mener heller ikke, det er seriøst at foreslå, at alle spor af religion skal fjernes,
hvis kirkens funktion ændres, for det åndelige knytter sig slet ikke kun til inventar og
symboler, men til hele rummets opbygning og bygningens form. Kirkens opbygning i
plan og bygningsdele som tårn og kor har tydelige referencer til religionens grundlag.
Hvis alle religiøse spor skal fjernes, hvorledes er det da muligt at indrette en kirke til et
andet formål uden at ødelægge arkitektoniske kvaliteter? Hvorfor kæmpe imod det, der
har været en bygnings eksistensgrundlag i århundreder? I andre sammenhænge, f.eks.
ved konvertering af industribyggeri, bruges overleverede elementer gerne i en helt ny
sammenhæng til berigelse for dem, der bruger bygningen.
30. Gravgaard, side 42
59