KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

52 helhedens stærke karakter. Kirken er i sin helhed mht. form, materialer og beliggenhed en smuk kirke, men ikke enestående; den har mange fællestræk med andre kirker, særligt dem fra samme område og andre jyske landsbykirker, men dette kan også fremhæves som noget bevaringsværdigt, fordi kirkerne samlet set udgør et fællestræk i landskabet og dermed noget genkendeligt. Landsbykirkerne er ikke individualister, men har fællespræg i materialer, størrelse, form, beliggenhed og er i overensstemmelse med de stedlige forudsætninger. Kirkerne med deres enkle fællestræk og få individuelle afvigelser er, som de smukkeste stykker musik, variationer over et tema. Autenticitet Det stort set umøblerede romanske kirkerum som type (udgangspunktet er Øse Kirke) Øse Kirkes autenticitet bæres i vid udstrækning af bygningens enkle former og stramme helhed; kirkegården med stendiget omkring er et veldefineret rum, og man er klar over, hvornår man er på kirkens grund. Interiøret er som kirkens ydre helt enkelt med få materialer. Hver især har de fleste ting i rummet stor værdi og er vigtige for sammenhængen, men mht. placering i rummet kan man godt forestille sig ændringer uden at autenticiteten helt mistes, da denne ligger i selve kirkerummets form, akustik og lysindfald. Historien og generationers stemmer runger nærmest i murene, og bygningen maner til andægtighed og højtidelighed. Man siger, at jyden er stærk og sej, og Romansk vindue mod nord det er som om, kirken også er af den stærke, fåmælte type med fundamentet nærmest voksende op af den grund, den står på. Autenticitet findes i immaterielle værdier som murenes tryghed, den fredfyldte stemning og roen i
ummet – og materielle værdier som massivitet, soliditet og det, at en stor del af bygningen er original. Tålegrænser Selv små ændringer kan virke voldsomme i et kirkerum som det i Øse, som har åben forbindelse mellem tårn, våbenhus, skib og kor, og som kun har få møbler og sparsom udsmykning, derfor er mulighederne for udvidet funktion også begrænsede. Der findes ikke køkken- eller toiletfaciliteter i kirken, men etablering af disse ville helt ændre stemningen og være et unødigt stort indgreb i den lille kirke. Det er svært at have aktiviteter og afholde arrangementer af længere varighed i kirken uden sådanne faciliteter, og det har fået menighedsrådet til at overveje muligheden for en tilbygning. Ideen er spændende, men også særdeles problematisk at løse. Hvor tæt på/hvor langt fra kan en sådan tilbygning placeres for at give mening i sammenhængen? Inde for kirkediget ligger to bygninger ud over kirken, kapellet og materielhuset, og yderligere byggeri bør begrænses mest muligt, for at kirken har plads omkring sig, så den kan opleves i sin helhed, uden andet byggeri kommer i vejen (hovedsagelig mod nord og syd). Delkonklusion I det foregående afsnit er der redegjort for de to kirkers historie og udvikling, og hver især er de beskrevet ud fra tre udvalgte begreber: form, materialer, kontekst, og ved at sammenholde de to kirker med forskellig fremtid og arkitektoniske forudsætninger har jeg et grundlag for at diskutere måder, hvorpå man kan formidle kirkernes bevaringsværdier fremover. Tiden har ændret sig inden for restaurering/bevaring; vi er os kultur- og bygnings-historien mere og mere bevidst, og det er glædeligt derhen, at man grundigt undersøger, analyserer og argumenterer, før ændringer gennemføres. En kirke kan ikke forstås som enkeltbygning medmindre den ses i et større perspektiv - hvert indgreb man gennemfører, bliver således et indlæg i en større debat om, hvordan kirken skal være nu og fremover. De individuelle træk (materielle som immaterielle) er naturligt nok lige så vigtige at redegøre for for at kunne bevare en meningsfuld helhed i forbindelse med forandringer. I byen handler det ofte om tæthed, overgange og kvartersbevidsthed/kvarterstilhørsforhold, mens det på landet er åbne vidder og det ikke at tage magten fra de fritliggende kirkebygninger, samt sognefællesskabet, der er nøgleordene. 53
Page 1: ”KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS”
Page 4 and 5: Gethsemane Kirkes omgivelser Gethse
Page 6 and 7: 6 er). Opgaven undersøger og udfol
Page 8 and 9: 8 forklaringen på kirkernes ulige
Page 10 and 11: 10 som sådan en selvstændig opgav
Page 12 and 13: 12 flere stilperioder er repræsent
Page 14 and 15: 14 kun ca. fem procent af den samle
Page 16 and 17: 16 men udviklingen har været vidt
Page 18 and 19: 18 blanding. Det arkitektoniske for
Page 20 and 21: 20 menigheden, skal de rives ned el
Page 22 and 23: 22 håndværkstraditioner og kultur
Page 24 and 25: 24 værdier er svarene primært pr
Page 26 and 27: 26 Immateriel kulturarv i bevarings
Page 28 and 29: 28 Fire eksempler fra Rom på ændr
Page 30 and 31: 30 Strofe seks handler om rituelle
Page 32 and 33: 32 begravelser eller bryllupper de
Page 34 and 35: 34 med forgyldte udskæringer, lige
Page 36 and 37: 36 Skibets tilbagetrukne facade er
Page 38 and 39: 38 Gethsemane Kirke ligger som en d
Page 40 and 41: 40 mane Kirke, kan i dag virke ret
Page 42 and 43: 42 DEL 4 - CASE B Øse Kirkes bygni
Page 44 and 45: 44 Romanske vinduer ses i skibets n
Page 46 and 47: 46 Koret med freskomaleri Kirkerumm
Page 48 and 49: 48 kunne forvente, og det skyldes d
Page 50 and 51: 50 træ og iøjnefaldende i rummet,
Page 54 and 55: 54 DEL 5 - OPSAMLING Fællesnævner
Page 56 and 57: 56 Forskelle Hvis der er fællestr
Page 58 and 59: 58 en del af et fællesskab uden di
Page 60 and 61: 60 Kirkerne er et kapitel for sig,
Page 62 and 63: 62 Erindring er et begreb, der, som
Page 64 and 65: 64 gravkapeller. Jellingmonumentet
Page 67 and 68: Litteraturliste Bollmann, Kaj Kirke

KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS” - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?