Erik Østergaard 1 - Servicestyrelsen

Mobilityhistorie – før 1970
1944 – og hvad der kom bagefter
Få fagområder eller discipliner af væsentlig betydning har
en fast fødselsdag eller i hvert fald et erkendt fødselsår.
En af undtagelserne er mobility. 1944 – så sent! – regnes
som det officielle startår på det, der kom til at kendes som
mobility.
En fuldt færdig beskrivelse af dette begreb faldt naturligvis
ikke ned fra himlen som en uforanderlig åbenbaring, men
en god idé blev undfanget, og da tiden, mulighederne, drivet
og energien var sammenfaldende, gav det startskuddet
til en helt ny epoke i rehabiliteringen af synshandicappede.
Siden dengang er mobility gradvist blevet erkendt som en
væsentlig bestanddel af ethvert uddannelses-, rehabiliterings-
eller revalideringsforløb.
Den gode idé var at bruge en stok, der var lang nok til at
nå lidt forbi det sted, hvor foden i næste skridt ville ramme
jorden. Så ville dette sted være afsøgt, og skridtet kunne
foretages uden risiko. Denne enkle erkendelse blev gjort af
Richard E. Hoover, der i 1944 var militær medarbejder på
Valley Forge Army General Hospital i Pennsylvania, USA,
som også var rehabiliteringscenter for krigsblinde. Det gav
stødet til, at han sammen med kolleger kunne udvikle teknikken
og yderligere tilføje andre elementer.
Den lange, hvide stok var både grundsten og igangsætter
i organiseret mobility. Listen af delelementer, som blev
lokaliseret, identificeret, inkluderet og beskrevet i både
opstartsperioden og efterfølgende, er lang. De indgår med
større eller mindre vægt i det begreb, som vi nu benævner
mobility. Listen i flæng og uden prioritering vil indeholde
hovedord som orientering, stokketeknikker, svagsynsmobility,
ledsageteknik, basisfærdigheder, taktile kort, høretræ-
7