Erik Østergaard 1 - Servicestyrelsen

Indledning
Mobility trådte først i karakter i midten af sidste århundrede.
Med de ret store skift i begrebets hele indhold og forhold
kunne det derfor være på sin plads at få visse holdepunkter
opnoteret. Efterfølgende er næppe på vej til at
blive en bestseller, så læsermålgruppen er bevidst tænkt
som mobilityinstruktører og eventuelt enkelte andre, der
måtte vide, hvad mobility er. Definitionen på mobility –
eller Orientation & Mobility – må derfor forudsættes
bekendt. Ligeledes vil et minimalt kendskab til fagets indhold
vel også være en forudsætning.
En bog eller et kompendium om dansk mobility gennem
et halvt hundrede år (udvidet med lidt udenlandsk mobilityhistorie)
kunne måske fortjene en gennemgribende research.
Det har med nedenstående ikke været meningen
ud over den første håndfuld skrivetimer. Hvem ville i øvrigt
læse det? Det er derfor ikke blot sandsynligt, men absolut
sikkert, at nogle detaljer er lettere ukorrekte, at det fulde
spektrum af mobility i Danmark ikke er dækket, at visse
ret væsentlige ting er udeladt, og at aspekter ikke er
gennemarbejdet. Det er med et vist overlæg.
Det har ikke været min mening at forsøge mig med en doktorafhandling.
Det har derimod været min mening at nednotere
det, som jeg selv opfatter som vigtigt. Det har jeg
forsøgt at gøre nogenlunde upartisk, men det skulle undre
mig meget, hvis der ikke er nogen, der føler sig trådt over
tæerne, undrer sig over vægtningen, eller synes, at væsentlige
punkter slet ikke er behandlet. For eksempel kan der
kikkes langt efter mobilityundervisning af børn.
Ikke et navn fra den danske mobilityandegård er nævnt.
Også det er med vilje. Ingen nævnt – ingen glemt. Og hvem
savner navne? Som appendiks er dog tilføjet en næsten
fuldstændig liste over de mobilityinstruktører, som i tidens
5