Erik Østergaard 1 - Servicestyrelsen

ETA - elektroniske mobilityhjælpemidler
Teknik, mekanik og elektronik havde fået et vældigt skub
fremad under 2. verdenskrig, og da der blev mere fred og
ro, kom så racet for at udnytte alle opfindelserne til noget
mere fornuftigt. Noget af dette kunne måske passende
være med til at løse blindes mobilityproblemer?
Det gik noget tungt, og først hen imod slutningen af
1960'erne begyndte elektroniske mobilityhjælpemidler –
i hvert fald som prototyper – at dukke op. Reelt er "The
Ultrasonic Torch", som er baseret på ultralyd, det første
brugbare elektroniske mobilityhjælpemiddel (Electronic
Travel Aid, ETA). Et hundrede stykker blev fordelt over den
ganske verden til afprøvning. Heraf nåede et par stykker
også til Danmark.
Succesen var til at overskue. Det kunne være interessant at
"lege" med den og finde ud af afstand til træer og hække,
men sikkerhed ved færdsel gav den ikke. Det tog år, inden
man gik bort fra ideen om, at den alene kunne erstatte
stokken. Først da man kom frem til, at ETA skulle benyttes
som et tillæg til stokkens funktion, kan det siges, at en
udnyttelse kunne være positiv.
Siden de første famlende forsøg med ETA for 40 år siden er
der arbejdet videre med det. Måske kan det bedre udtrykkes
ved at sige, at den samme teknik er opfundet adskillige
gange siden og stadig bliver det stort set hvert år. Det kan
undre, at ingeniører bruger tid og penge på at genopdage
den samme idé. I hvert fald synes det formålsløst at genopfinde
den uden at undersøge, hvad der findes i forvejen, og
hvorfor udnyttelsen er minimal.
Det største problem er antagelig, at teknikeren opfatter
blindes mobilitet som et teknisk problem, hvad det kun
i mindre grad er. Begrebet orientering har betydet meget
39