Erik Østergaard 1 - Servicestyrelsen

Internationalt samarbejde om mobility
Mobility var de første 10-20 år fortrinsvis en amerikansk
foreteelse. Først i 1960'erne og herefter blev mobility i
vores forstand international. Til gengæld skete udbredelsen,
først til Europa og dernæst til den øvrige verden på sin
vis ret pludseligt. Alene fordi udbredelsen oftest foregik via
instruktørkurser med udenlandske undervisere eller ved deltagelse
af instruktørstuderende på udenlandske uddannelser,
var der fra begyndelsen en indbygget internationalitet.
De første instruktører i de – i denne forbindelse – små europæiske
lande var oftest meget alene på feltet, så deres kolleger
nationalt var ikke mange. Det var derfor naturligt, at
de følte sig meget forbundet med instruktører i andre
lande. Ofte var det en meget personlig kontakt.
IMC – International Mobility Conference
Europas meget fragmenterede billede på mobilityfronten
gjorde det naturligt, at et gensidigt samarbejde og informationsudveksling
blev etableret. I 1979 tog Deutsche Blindenstudienanstalt
i Marburg initiativ til at indkalde til en international
konference om mobility i Frankfurt, Tyskland. Formålet
var først og fremmest at lære hinanden at kende og
at udveksle ideer og erfaringer. Desuden – og måske ikke
mindst – skulle mulighederne for fremtidigt samarbejde
udforskes. Det blev begyndelsen til International Mobility
Conference (IMC), en konference, som hvert andet eller
tredje år er blevet afholdt siden. Den 12. IMC blev afholdt
i 2006.
IMC var tænkt som et europæisk seminar, som forhåbentlig
kunne gentages for at styrke mobility i de europæiske
lande, hvor mobility dengang ofte stod svagt eller for den
sags skyld slet ikke stod. Der var også brug for samarbejde
mellem de lande, hvor mobility havde overstået de første
børnesygdomme.
63