Erik Østergaard 1 - Servicestyrelsen

egrænsede i anvendelse til konstant brug. De har kunnet
udnyttes i mobilitysituationer, men det har været med begrænsninger,
og de har derfor ofte umiddelbart været fravalgt
af brugerne. De har været stop/go-indikatorer og har
krævet megen øvelse og en hel del hjernevirksomhed i forhold
til koordination for at udgøre en tilstrækkelig sikkerhed
sammen med stokken. Den oftest brugte ETA i Danmark
af denne type er Mowat Sensor, som kom på markedet
omkring 1980 og igen er udgået omkring 2000. Antallet
her er nok en 30-40 stykker.
Erkendelsen af, at de ovennævnte elektroniske mobilityhjælpemidler
var sekundære – altså i tillæg til stok eller
hund – gjorde, at der blev arbejdet videre med udviklingen
parallelt med den stadige omformning og udformning. Den
første brugbare ETA af denne generation var Sonicguide,
som fremkom omkring 1980. Den gjorde det muligt for brugeren
at få en "stereofonisk" opfattelse af omgivelserne op
til tre meter fremad og i en bred vifte. Den skulle dog stadig
benyttes sammen med en lang stok, da den ikke kunne
sikre i jordhøjde.
Dens problem var, at den var svær at bruge, hovedsagelig
fordi mængden af informationer var så omfattende.
Mængden af informationer skulle kombineres med alle de
"almindelige" mobilityinformationer. Desuden var indlæringen
i brugen af hjælpemidlet ret omfattende. De få danske
kurser, som gennemførtes i begyndelsen af 1980'erne, var
heltidskurser af ca. fire ugers varighed. Hertil kom, at et
positivt almindeligt mobilityforløb skulle være afsluttet i
forvejen. Kombinationen af et langt og kompliceret undervisningsforløb,
hjælpemidlets pris (dengang ca. 30.000 kr.)
og det klodsede udseende af det brillemonterede hjælpemiddel
gjorde, at kun et fåtal kom til at bruge Sonicguide.
Yderligere et par hjælpemidler efter dette princip er kommet
til, men udbredelsen både i Danmark og i udlandet er
meget begrænset. Årsagen er nok, at synshandicappede
41