Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1 • Teori og analysemetode Der kan være flere tilgange til udviklingen af et sundhedsfremmende miljø på videregående uddannelsesinstitutioner. I udviklingen af det sundhedsfremmende seminarium har vi som den overordnede ramme for projektet taget udgangspunkt i en social-økologisk model. Modellen tager udgangspunkt i det enkelte individ og viser, at dets sundhedsfremmende adfærd er påvirket af forskellige niveauer i samfundet. Denne forståelsesramme er ikke en drejebog. Modellen er på dansk blevet kaldt løgmodellen, idet individets hverdag kan sammenlignes med løget, der fungerer som en helhed bestående af flere sammensatte lag. Løgmodellen fokuserer på det nære sociale og fysiske miljø. Det kunne i nærværende projekt for eksempel være normer og faciliteter i den enkelte medarbejders faggruppe eller blandt de nære kolleger. Det sociale miljø er igen en integreret del af de institutionelle rammer. De institutionelle rammer kunne være seminariet som sådan med normer og faciliteter, men det kunne også være relationen mellem lærergruppen og de studerende. Frederiksberg Seminarium ligger i Frederiksberg Kommune, og beliggenheden tilhører således et bestemt ”løglag”, som har betydning for den enkelte person og den enkelte institutions muligheder. Endelig ligger Frederiksberg Kommune i Danmark, hvilket sætter de økonomiske og normative rammer for, hvilken sundhedsfremme der er mulig og tilladelig. Rammerne kunne for eksempel være taxameterordninger, mens det normative kunne være den sundhedsdiskurs, der individualiserer ansvaret for sundhed. 1 13
14 Sundhedsfremme for ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner OVERSTATSLIGE/ MELLEMFOLKELIGE Projektelement SAMFUNDSPLAN Projektelement LOKALSAMFUND Projektelement ORGANISATIONER/ INSTITUTIONER Projektelement INTERPERSONELT/ NÆRE SOCIALE MILJØ Projektelement INDIVIDPLAN Projektelement Figur 1 Skematisk opbygning af den ’økologiske’ model for sundhedsfremme. 1 Bemærk, at de forskellige niveauer ikke opfattes som koncentriske cirkler, men at de i bunden ’smelter sammen’, mens der i toppen er lang afstand fra individniveau til det globale niveau. Projektet arbejder således med forskellige aktører i forsøget på at fremme det enkelte individs muligheder og lyst til at ændre adfærd i en sundhedsfremmende retning. Udover at give et overblik giver den social økologiske tilgang mulighed for at identificere og nogle gange analysere interaktioner mellem forskellige niveauer i sundhedsfremme. Det kunne f.eks. være interaktionen mellem sundhedsfremmemuligheder på en uddannelsesinstitution på den ene side (det interne) og bevillingsstrukturen på den anden side (det eksterne). Det har været centralt for projektet at se på det samlede billede i stedet for udelukkende at tage udgangspunkt i teorier, der på det individuelle psykologiske plan forklarer den enkeltes sundhedsadfærd. Det har samtidig været et centralt udgangspunkt at lade interventionsstedets karaktertræk og behov afgøre, hvilke tiltag der skal gøres for at skabe et sundhedsfremmende miljø på stedet. Ved denne fremgangsmåde skeler man 1) L.W. Green, 1996, American Journal of Health Promotion, 10 [4], pp.318-328.
Page 2 and 3: Sundhedsfremme for ansatte på vide
Page 4: Indhold Indledning 5 Baggrund for p
Page 7 and 8: 6 Sundhedsfremme for ansatte på vi
Page 9 and 10: 8 Sundhedsfremme for ansatte på vi
Page 11 and 12: 10 Sundhedsfremme for ansatte på v
Page 13: 12 Sundhedsfremme for ansatte på v
Page 65 and 66:
64 Sundhedsfremme for ansatte på v
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79:
show all

Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?