Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 • Procesbeskrivelse, metoder og resultater Samarbejdsudvalgsmøde 2 Efter at spørgeskemaundersøgelse 3 var gennemført, afholdt Per Kim Nielsen og Louise Hinrichsen et møde med samarbejdsudvalget. Her besluttede man på baggrund af resultaterne fra spørgeskema 3, at otte konkrete aktiviteter skulle igangsættes. Nogle blev igangsat under projektforløbet. Interventioner I det følgende beskrives de otte aktiviteter, som blev besluttet. Aktiviteterne er siden blevet diskuteret i fokusgruppeinterviewene med de ansatte. I nedenstående gennemgang inddrager vi de ansattes holdning til de otte aktiviteter – både de allerede igangsatte og de planlagte. Æbleordning Ordningen omfatter, at der dagligt kl. ca. 11.00 sættes en skål med 30 gratis æbler ind på lærerværelset. Oprindeligt var tanken, at der skulle være tale om flere forskellige slags frugter, men pga. økonomi måtte man vælge kun at tilbyde den frugt, som er billigst (æbler). I fokusgruppeinterviewet fremgik, at æbleordningen vakte glæde og smil. Det udtrykkes: Også fordi at man måske smager noget nyt. Altså et æble er et æble og så alligevel ikke. Det at have smagt et rigtigt godt æble gør, at man kigger efter det, når du er ude og handle. Det har jeg da gjort. Udtalelsen afspejler, at udover at æbleordningen opleves som et personalegode, så har det også en positiv effekt på de ansattes opmærksomhed på frugten, når de f.eks. befinder sig i en indkøbssituation. Det tyder altså på, at de ansattes daglige frugtindtagelse også påvirker frugtindtaget i private sammenhænge. Her må man antage, at gratisordningen er afgørende for de ansatte. Jeg har set mennesker spise frugt, som jeg aldrig har set spise frugt før. Havde man indført ordningen med brugerbetaling, havde man formentlig kun nået de personer, som i forvejen spiser frugt dagligt. Mødefrugt Seminariet serverer frugt til samtlige møder. Det er blevet positivt modtaget. Motion Mod en brugerbetaling på kr. 100,- pr. år får de ansatte mulighed for at deltage på et motionshold mandag kl. 14.30. Tidspunktet blev fastsat ud fra tanken om at 3 31
32 Sundhedsfremme for ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner gøre det muligt for de fleste medarbejdergrupper at deltage. Som udgangspunkt havde man tænkt, at aktiviteten på motionsholdet skulle være holdgymnastik, som inkluderede afspænding og udstrækning. Men ved mødet med samarbejdsudvalget kom et andet behov også til udtryk, nemlig muligheden for at dyrke anden sport end holdsport. Et medlem af samarbejdsudvalget foreslog, at man lod flere aktiviteter foregå samtidigt i salen, således at de, der f.eks. gerne ville spille badminton, havde mulighed for det. Løsningen blev derfor, at man har holdgymnastik som en fastlagt aktivitet, men også gør plads til andre idrætsaktiviteter. Undervisningen og koordineringen af aktiviteterne bliver varetaget af en af seminariets timelæreransatte idrætsundervisere. De ansatte blev informeret om motionstilbuddet via e-mail. På trods af at interessen for motionstilbuddet var stor i besvarelserne af spørgeskema 3, havde motionsholdet en svær start med lavt deltagerantal. Årsagerne hertil synes at være flere. For det første kom det i spørgeskema 3 og i fokusgruppeinterviewene til udtryk, at underviserne fandt det generende at skulle motionere i gymnastiksalen, hvortil eleverne har frit udsyn. Det var en barriere for deltagelse. Dernæst har Louise Hinrichsen via sin kontakt med seminariets ansatte fået tilbagemeldinger, som kan forklare, hvorfor antallet af deltagere var lavt. For det første var tidspunktet uheldigt for det administrative og tekniske personale, idet deres arbejdsdag først slutter kl. 16.00. Dette betød, at de måtte afspadsere for at kunne deltage i motionstilbuddet. For det andet havde nogle ansatte indtryk af, at niveauet på motionsholdet måske var for højt til, at de kunne følge med. Dette viser, at man i lanceringen af tilbuddet skulle have gjort det mere tydeligt, hvilken form for motion der var tale om. For det tredje resulterede de mange fyringer i en trykket stemning på seminariet. De ansatte kunne derfor hverken finde overskud eller lyst til at deltage i et motionstilbud, som appellerede til det personlige overskud. I relation til det personlige overskud skal nok også ses, at tilbuddet blev lanceret i tiden op til eksamenerne, hvor underviserne ofte er tidsmæssigt ophængte. Tilbagemeldingerne var dog også, at de ansatte var meget glade for tilbuddet, men at de først ønskede at deltage, når man var på den anden side af fyringerne og sommeren. Seminariets ledelse besluttede derfor at nedlægge tilbuddet midlertidigt og genoptage det på et senere tidspunkt. Man kunne tro, at motionstilbuddets vigtigste funktion for de ansatte ville være at sikre, at de fik bevæget sig. Det var dog ikke det aspekt af motionen, de ansatte lagde mest vægt på i fokusgruppeinterviewene og i de tilbagemeldinger, Louise Hinrichsen fik. For de ansatte var det sociale samvær med kollegaerne den vigtigste motivationsfaktor. En siger f.eks.: (…) hvis der er et eller andet underholdende socialt, som dans f.eks. er, så ville jeg synes, at det er sjovt at gøre det sammen med nogen, som jeg kendte i forvejen. Hvis det kun handler om, at jeg skal have motion selv, så vil jeg hellere et andet sted hen også, fordi stedet er forbundet med arbejde.
Page 2 and 3: Sundhedsfremme for ansatte på vide
Page 4: Indhold Indledning 5 Baggrund for p
Page 7 and 8: 6 Sundhedsfremme for ansatte på vi
Page 9 and 10: 8 Sundhedsfremme for ansatte på vi
Page 11 and 12: 10 Sundhedsfremme for ansatte på v
Page 31: 30 Sundhedsfremme for ansatte på v
Page 79: 78 Sundhedsfremme for ansatte på v

Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?