Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

32
Sundhedsfremme for ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner
gøre det muligt for de fleste medarbejdergrupper at deltage. Som udgangspunkt
havde man tænkt, at aktiviteten på motionsholdet skulle være holdgymnastik,
som inkluderede afspænding og udstrækning. Men ved mødet med samarbejdsudvalget
kom et andet behov også til udtryk, nemlig muligheden for at dyrke
anden sport end holdsport. Et medlem af samarbejdsudvalget foreslog, at man
lod flere aktiviteter foregå samtidigt i salen, således at de, der f.eks. gerne ville
spille badminton, havde mulighed for det. Løsningen blev derfor, at man har
holdgymnastik som en fastlagt aktivitet, men også gør plads til andre idrætsaktiviteter.
Undervisningen og koordineringen af aktiviteterne bliver varetaget af
en af seminariets timelæreransatte idrætsundervisere. De ansatte blev informeret
om motionstilbuddet via e-mail.
På trods af at interessen for motionstilbuddet var stor i besvarelserne af
spørgeskema 3, havde motionsholdet en svær start med lavt deltagerantal. Årsagerne
hertil synes at være flere. For det første kom det i spørgeskema 3 og i fokusgruppeinterviewene
til udtryk, at underviserne fandt det generende at skulle
motionere i gymnastiksalen, hvortil eleverne har frit udsyn. Det var en barriere
for deltagelse.
Dernæst har Louise Hinrichsen via sin kontakt med seminariets ansatte
fået tilbagemeldinger, som kan forklare, hvorfor antallet af deltagere var lavt. For
det første var tidspunktet uheldigt for det administrative og tekniske personale,
idet deres arbejdsdag først slutter kl. 16.00. Dette betød, at de måtte afspadsere
for at kunne deltage i motionstilbuddet. For det andet havde nogle ansatte indtryk
af, at niveauet på motionsholdet måske var for højt til, at de kunne følge
med. Dette viser, at man i lanceringen af tilbuddet skulle have gjort det mere
tydeligt, hvilken form for motion der var tale om. For det tredje resulterede de
mange fyringer i en trykket stemning på seminariet. De ansatte kunne derfor
hverken finde overskud eller lyst til at deltage i et motionstilbud, som appellerede
til det personlige overskud. I relation til det personlige overskud skal nok også
ses, at tilbuddet blev lanceret i tiden op til eksamenerne, hvor underviserne ofte
er tidsmæssigt ophængte.
Tilbagemeldingerne var dog også, at de ansatte var meget glade for tilbuddet,
men at de først ønskede at deltage, når man var på den anden side af fyringerne
og sommeren. Seminariets ledelse besluttede derfor at nedlægge tilbuddet
midlertidigt og genoptage det på et senere tidspunkt.
Man kunne tro, at motionstilbuddets vigtigste funktion for de ansatte ville
være at sikre, at de fik bevæget sig. Det var dog ikke det aspekt af motionen, de
ansatte lagde mest vægt på i fokusgruppeinterviewene og i de tilbagemeldinger,
Louise Hinrichsen fik. For de ansatte var det sociale samvær med kollegaerne den
vigtigste motivationsfaktor. En siger f.eks.:
(…) hvis der er et eller andet underholdende socialt, som dans f.eks. er, så ville
jeg synes, at det er sjovt at gøre det sammen med nogen, som jeg kendte i forvejen.
Hvis det kun handler om, at jeg skal have motion selv, så vil jeg hellere et andet
sted hen også, fordi stedet er forbundet med arbejde.