Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

28
Sundhedsfremme for ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner
Til evaluering og måling af effekten af interventionerne benyttede vi dels fokusgruppeinterviewene
og dels registrering af de implementerede aktiviteter.
Formidling af projektet til seminariets ansatte. Louise Hinrichsen har som den eneste
i projektgruppen sin daglige gang på Frederiksberg Seminarium, og hun blev
derfor projektets officielle ansigt udadtil. Sammen med rektor Thøger Johnsen
informerede hun løbende seminariets ansatte om det igangsatte projekt og orienterede
om projektets videre forløb.
Metoder
Spørgeskema 1
I foråret 2004 blev det første spørgeskema (bilag 1) uddelt til seminariets ansatte.
I skemaet blev det indledningsvist oplyst, at Sundhedsstyrelsen havde bevilliget
150.000 kr. til en sundhedsfremmende indsats på videregående uddannelsesinstitutioner,
og at Frederiksberg Seminarium var blevet valgt som interventionsstedet.
Derudover blev det beskrevet, hvilket partnerskab der lå til grund for
gennemførelsen. Der blev overordnet lagt vægt på, at valget af indsatser afhang
af, hvilke forhold de ansatte anså som væsentlige for sundheden på seminariet.
De ansattes problemidentifikationer, løsningsforslag og strategier ville således
være det centrale omdrejningspunkt i den videre arbejdsproces.
Spørgsmålene var formulerede ud fra tre overordnet temaer: 1) faktorer de
ansatte oplevede som fremmende for sundheden på arbejdspladsen, 2) faktorer
de ansatte anså som hæmmende for sundheden på arbejdspladsen, og endeligt
3) nye mulige tiltag de ansatte ville vurdere som fremmende for sundheden på
seminariet. Spørgsmålene var åbent formuleret med det formål at få de ansatte
til selv at definere, hvilke forhold de oplevede som afgørende for sundheden på
arbejdspladsen.
Der var 27 ansatte, der besvarede spørgeskemaet. Heraf kom 23 af besvarelserne
fra lærergruppen, og de øvrige 4 fra den administrative gruppe.
Besvarelserne spændte vidt (bilag 2). Som fremmende faktorer blev bl.a.
nævnt røgfrihed, socialt arbejdsmiljø, sociale arrangementer, sund mad i kantinen
og fri mulighed for at tilrettelægge det daglige arbejde. Som hæmmende
faktorer blev bl.a. nævnt stress, dårlig rengøring samt pc-arbejdspladsernes antal
og udformning. Af ønskede forandringer blev bl.a. nævnt skemalagt tid til fysisk
aktivitet, frugtordning, bedre rengøring samt mindre stressende arbejdsvilkår.
Spørgeskema 2
Formålet med spørgeskema 2 (bilag 3) var at undersøge graden af tilslutning til
de forskellige besvarelser, de ansatte havde leveret tidligere. Ved at afdække de
repræsentative besvarelser kunne vi vægte de forskellige indsatser. Spørgsmålene